Hvad skal man bruge for at spille en god football-kamp?

To gode hold, en flok dommere og så en god bane.

Førstnævnte var der helt sikkert, og sidstnævnte var der slet ikke ved Super Bowl 57.

Selvom græsset, som der skulle spilles på i Phoenix, havde været to år undervejs og har kostet over 5,5 millioner kroner, så var der tilsyneladende store problemer undervejs.

Spillerne skøjtede rundt, Fox-analytikeren Mark Schlereth gik hårdt ud og sagde, at 'NFL burde skamme sig' over så 'elendig' en bane.

Philadelphia-quarterbacken Jalen måtte hurtigt skifte knopper og spillede en kongekamp trods nederlaget, men ved flere lejligheder så man, at spillerne faldt uden at blive tacklet – særligt på de steder, hvor der var malet logoer.

Den detalje får hård kritik fra en quarterback-legende, nemlig Terry Bradshaw, som nu dækker kampen for amerikansk tv.

»Jeg forstår det ikke,« siger han om malingen på så store dele af banen.

Super Bowl er verdens største endagsbegivenhed og ses af millioner af seere verden over.

Efter kampen er der udbrudt ballade i Philadelphia – læs mere her.