Nogle vil måske mene, at Taylor Swift allerede har stjålet NFL-showet.

Men ved nattens Super Bowl-finale gjorde den amerikanske verdensstjerne sit for at gøre showet til sit helt eget.

For pludselig havnede verdensstjernen på storskærmene på stadion, hvor hun var til stede for at følge kæresten Travis Kelce og holdkammeraterne fra Kansas City Chiefs.

Og så var Swift resolut, som du kan se herunder.

Hun greb fat i sin øl, bøjede nakken bagover og så slyngede hun ellers det resterende af sin Budweiser-lignende drikkevare direkte i svælget, inden det tomme glas blev hamret i bordet med stor overbevisning.

Det er NFLs officielle X-profil, som deler klippet af den bajerbundende popstjerne, som over de seneste måneder har fået tonsvis af opmærksomhed for forholdet til Travis Kelce.

Og de to trak da også - igen - overskrifter efter kampen, hvor Swift og kæresten kunne juble over en Kansas City Chiefs-sejr i overtid.

De to delte nemlig et kærligt øjeblik på banen med en lang omfavnelse og flere smækkys foran de rullende kameraer.

Du kan læse alt om nattens Super Bowl-kamp lige her.

Foto: Ezra Shaw/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere