Der var et hold, der kvalficerede sig til årets Super Bowl – og så havde Rob Lowe en særlig kasket på.

Det var sært nok nærmest de to altoverskyggende faktorer fra Levi's Stadium i nat.

For mens San Francisco 49ers forholdsvist komfortabelt cruisede sig til en sejr på 37-20 over Green Bay Packers, vakte den 55-årige skuespiller enorm opmærksomhed hos først tv-seerne og siden på de sociale medier.

Alt sammen fordi han havde taget en sort kasket på med NFL-logo. Altså en kasket med selve ligaens navn og ikke med navnet på et af de to hold, der kæmpede om Super Bowl-billetten på banen.

Og det går ikke. Reaktionerne flød derfor hurtigt over på internettet. Her er nogle af dem:

  • 'Rob Lowes kasket er utrolig. Jeg vidste ikke engang, at de lavede dem til folk, der ikke er dommere,'
  • 'Rob hepper bare på en god kamp og succes for ligaen,'
  • 'Kom så, multi-milliard-dollar-organisation,' som
  • 'Hey Rob Lowe, hvilket hold holder du med? Øhm, NFL,'

Rob Lowes kasket fik så meget opmærksomhed, at det endte med, at skuespilleren kendt fra tv-serien 'West Wing' selv opdagede det.

Og reagerede på det.

'Jeg forventede ikke, at min hat ville være det mest interessante ved den her kamp,' skrev han siden på Twitter.

San Francisco 49ers var det sidst hold til at kvalificere sig til Super Bowl, hvor holdet ikke har været siden 2013.

Forinden havde Kansas City Chiefs brudt en endnu værre stime ved at spille sig i slutkampen, for her har holdet ikke været med siden 1969.

Natten til mandag sikrede holdet sig avancementet med en sejr over Tennessee TItans på 35-24

Super Bowl spilles natten til mandag 3. februar.