Super Bowl 52 slog alle rekorder og skrev sig ind i historiebøgerne som den måske bedste af dem alle, da Philadelphia Eagles rev Lombardi-trofæet ud af hænderne på New England Patriots med en 41-33-sejr.
Der er kampe, man ønsker, aldrig vil slutte. Hvor blodet fræser rundt i kroppen fra første fløjt og efterlader én stakåndet og udmattet, som var man selv en af aktørerne på banen. Hvor det er, som om tiden flyver af sted og står stille på én gang.
Sådan en kamp var Super Bowl 52 mellem New England Patriots og Philadelphia Eagles natten til i går. Her efterfulgte Eagles ikke bare Patriots som Super Bowl-vinder. Holdet flåede trofæet ud af hænderne på de femfoldige mestre med en sejr på 41-33.
»Der har været bedre afslutninger. Der har været flere mindeværdige øjeblikke. Der har været kampe med mere på spil. Men aldrig har en Super Bowl været så god fra start til slut som den, der blev spillet søndag nat mellem Philadelphia Eagles og New England Patriots,« skrev Chris Chase fra USA Today i en klumme dagen derpå.
»Efter en sæson, hvor mange ting blev vendt på hovedet, beviste NFL endnu en gang, at ligaen ligesom en kat altid formår at lande på benene. Da mange forventede en kedelig Super Bowl, viste nummer 52 sig at være så medrivende som nogen,« supplerede Albert Breer fra Sports Illustrated.
Statistikken er på deres side. Aldrig tidligere er der blevet skaffet så mange yards i en kamp i NFL. Aldrig tidligere har et tabende hold i en Super Bowl sat så mange point på tavlen. Og rekorden for flest point i en Super Bowl kunne snildt være blevet slået, hvis de to kickere havde været skarpere.
På skuldre af giganter
Det var et opgør, der stiller sig på skuldrene af giganter som sidste års slutkamp, hvor Patriots fuldførte et historisk comeback og vendte 3-28 til 34-28 i overtiden, og Super Bowl 49, hvor Seattle Seahawks var sølle én yard fra at forsvare mesterskabet, indtil Patriots i bogstaveligste forstand stjal sejren i de sidste sekunder. Et drama så fortættet, at spændingen kunne skæres i tykke skiver. En gyser så veldrejet, at manuskriptforfattere i Hollywood ikke ville kunne have gjort det bedre.
Og dog. Da Tom Brady, den 40-årige New England Patriots-quarterback, der betragtes som den bedste nogensinde, med ni sekunder tilbage af Super Bowl kastede et desperationskast ned mod Philadelphia Eagles’ end zone, var det som et ekko af fortiden. For hvor mange gange har vi ikke set dette dynasti slå til, når det virkelig gjaldt? I 2002 og 2004 afgjorde kicker Adam Vinatieri Super Bowl med et field goal. I 2015 var det Malcolm Butler, der sikrede sejren fra Seattle Seahawks med en interception nær egen end zone kort før tid.
Men denne gang lykkedes det ikke for legenden Brady at tvinge marginalerne over på Patriots’ side. Bolden dumpede ned fra himlen, uden at store, stærke Rob Gronkowski fik fingre i den, og da tiden løb ud, som læderet landede på jorden, kunne Eagles-spillerne invadere banen på US Bank Stadium i Minneapolis med visheden om, at de for første gang var det, som amerikanerne med vanlig sans for patos, kalder for verdensmestre.
»Var Tom Brady lykkedes med sit ‘Hail Mary’-kast til sidst, havde kampen selvfølgelig været den bedste nogensinde. Så kunne man ikke have ønsket sig mere,« siger Søren Hygum Hansen, medejer af Draftday.dk, dagen derpå.
Han er ikke klar til at krone kampen som den bedste nogensinde. Endnu.
»Det er jeg måske i morgen, når den er kommet lidt på afstand,« som han siger.
Søren Hygum Hansen understreger dog, at den kandiderer til toppladsen:
»Vi er blevet så forvænte med gode Super Bowls, at det er svært at afgøre, om det her var den bedste, for der har været så mange stærke af slagsen. For eksempel Patriots’ første Super Bowl mod New York Giants i 2008, Patriots mod Seattle Seahawks for tre år siden, eller Pittsburgh Steelers mod Arizona Cardinals i 2009. Det, denne Super Bowl manglede, synes jeg, var de der momentum-skift, hvor kampen pludselig vender. Patriots kom selvfølgelig foran til sidst, men der var ikke de vanvittige spil til sidst, som der var i Seahawks-Patriots eller Patriots-Giants.«
Reservens triumf
Inden kampen spåede Søren Hygum Hansen her i BT, at det enten ville blive en lavtscorende affære eller en komfortabel sejr til Patriots. De to holds forsvar var blandt de bedste i ligaen, og det ene hold var anført af en legende i skikkelse af Tom Brady, mens det andet havde Nick Foles, der havde spillet færre kampe i slutspillet, end Brady har vundet Super Bowl.
Ingen af delene var dog til at se, da kampen gik i gang.
»Tempomæssigt var den helt unik, og offensivt var det jo den største. Det viser statistikkerne. At der blev kastet for så mange yards, at det var rekord for ikke bare en Super Bowl, men en NFL-kamp, og at der blev scoret så mange point i en Super Bowl, er jo sindssygt,« siger Søren Hygum Hansen.
»Jeg lægger mig fladt ned. Jeg havde ikke den store tiltro til Nick Foles inden kampen, men han lignede jo Tom Brady,« tilføjer han.
Nick Foles ikke bare lignede Tom Brady. Nej, manden, der begyndte sæsonen som reserve gjorde, hvad NFL-historiens mest vindende quarterback nogensinde ikke formåede.
I andet quarter kaldte Patriots et overraskende trickspil, hvor Brady efter at have givet bolden til running back James White luntede mod højre, mens White afleverede bolden videre bagud til Danny Amendola, der kastede den i retning af Brady. Desværre for Patriots lykkedes det lige akkurat ikke for quarterbacken at gribe bolden.
Kort før pausen var det så Eagles’ tur til at bladre helt om på en af de sidste sider i taktikbogen og på Patriots' 1-yard-linje – på en fjerde down endda – finde et spil frem, der denne gang lykkedes til perfektion, så Foles helt alene i end zone kunne gribe et kast fra den normale tight end Trey Burton.
»Det touchdown, hvor Nick Foles griber bolden, vil gå over i Super Bowl-historien som et af de største spil på linje med David Tyrees ‘Helmet Catch’, hvor han griber bolden med hjælp fra sin hjelm, og Santonio Holmes’ afgørende touchdown for Steelers til allersidst mod Cardinals. At det så er kommet frem, at de i al hemmelighed trænede spillet i en stor balsal på hotellet inden kampen, gør det jo kun sjovere,« påpeger Søren Hygum Hansen.
Træner med store nosser
Det er de to momenter, der for altid vil blive husket. To situationer, der indkapslede, hvorfor det lykkedes Eagles at bringe Patriots-dynastiet til fald. To nærmest identiske spil – bare med forskelligt udfald. Som selvfølgelig kun kunne finde sted i ‘The Twin Cities’.
Scoringen var ikke afgørende for kampens udfald, men det gav Eagles troen på, at dynastiet kunne bringes til fald. Eagles opsøgte heldet. Og fik det.
»Han har store nosser,« som Eagles’ offensive koordinator, Frank Reich, sagde til Sports Illustrated om træner Doug Pedersons dristige beslutning om at kalde netop det spil i en situation, hvor det oplagte ville være at sparke et field goal eller i det mindste lade en running back hamre sig vej mod end zone.
Foles’ historiske touchdown sørgede for, at Eagles gik til pause med en 22-12-føring. Men med ni minutter tilbage, skete det uundgåelige. Patriots bragte sig foran 33-32. Og så lignede det business as usual.
»Jeg sad med fornemmelsen af, at Patriots ville vinde til sidst. Det er bare dumt at satse imod Patriots, viser historien. Jeg er vildt forundret over, at Eagles-angrebet ikke kollapsede til sidst, men det var i høj grad Foles’ fortjeneste,« påpeger Søren Hygum Hansen.
For Nick Foles og Fru Fortuna ville det anderledes. En angrebsserie, der undervejs omfattede endnu en modig beslutning om at gå efter en ny første down på en fjerde down i stedet for at punte bolden væk, på syv minutter kulminerede, da quarterbacken fandt tight end Zach Ertz, der kastede sig ind i end zone til touchdown. Troede alle. Men han mistede grebet om bolden, da han ramte jorden, så dommerne måtte se spillet igennem på video, før de traf en afgørelse.
Alt pegede i retning af, at scoringen ville blive underkendt. Reglerne pegede i den retning. Det faktum, at Pittsburgh Steelers tidligere på sæsonen – mod Patriots endda – fik underkendt et nærmest identisk touchdown, pegede i den retning. Hvis scoringen ikke talte, ville Eagles være tvunget til at nøjes med et field goal, og så kunne Patriots med to minutter tilbage afgøre kampen med et field goal i stedet for et touchdown.
Men mod alle odds lod dommerne scoringen tælle. Og da Eagles-forsvaret på det efterfølgende spil slog bolden ud af hænderne på Tom Brady, så angrebet kort efter kunne sætte yderligere tre point på tavlen, var scenen sat til det, der endte med at være et mislykket ‘Hail Mary’-kast.
»Før eller siden måtte heldet jo stoppe med at tilsmile Patriots. Det kræver enormt meget held at vinde efter at have været bagud 3-28 eller at lave en interception til allersidst, som hindrer et nederlag, som Malcolm Butler gjorde mod Seahawks, så man kan sige, at Patriots fik smagt sin egen medicin,« siger Søren Hygum Hansen, der dog understreger, at Patriots-forsvaret var stærkt medskyldig i nederlaget.
Nu er det altså Eagles, der for første gang kan kalde sig Super Bowl-mester, mens Patriots går en usikker tid i møde, hvis rygterne om interne gnidninger taler sandt. Hvem ved, måske er der et tronskifte på vej i NFL? Efter den historiske kamp natten til i går, er det i hvert fald ikke for meget at bringe en anden historisk begivenhed ind i billedet.
For som Buzz Aldrin, en af astronauterne fra Apollo 11, der i 1969 skrev historie på sin egen måde ved at lande med fartøjet ‘The Eagle’ på Månen, skrev på Twitter:
»The Eagles have landed.«
