Den amerikanske NFL-stjerne Tom Brady vandt ikke Super Bowl i år.

Men torsdag vandt han hjertet hos mange kræftramte og deres pårørende, da han trimmede håret af for en god sags tjeneste.

Han deltog i velgørenhedsarrangementet Dana-Farber Cancer Institute i Boston, hvor man indtil videre har samlet 7,5 millioner dollars - omkring 45 millioner danske kroner.

Pengene går til bedre behandling af kræftramte.

En stor del af donationen kom fra televirksomheden Granit Telecommunications.

De havde lovet en donation på fem millioner dollars, hvis 1000 af deres medlemmer samt deres venner og familie trimmede håret af for den gode sags tjeneste. Det lykkedes uden problemer.

Udover Tom Brady var Massachusetts’ guvernør, Charlie Baker, også til stede. Og han var heller ikke bange for trimmeren. De sad ved siden af hinanden, da håret skulle trimmes af.

Tom Brady er en legende i amerikansk fodbold. Han har vundet fem Super Bowl-ringe med stamholdet New England Patriots
Tom Brady er en legende i amerikansk fodbold. Han har vundet fem Super Bowl-ringe med stamholdet New England Patriots Foto: Patrick Smith
Vis mere

»Der var ikke en eneste person, der kiggede på mig, fordi Tom Brady fik trimmede håret af,« sagde Charlie Baker til det amerikanske medie WHDH.

Charlie Baker fortalte også, at Tom Brady ikke havde advaret sine børn om sin nye frisure. Til gengæld kaldte han det en ære at deltage i velgørenhedsarrangementet.

Sidste år vandt Tom Brady sin femte Super Bowl efter et hisotrisk comeback. Her fejrer han titlen med sin kone og supermodel, Gisele Bundchen, og datter Vivian Brady.
Sidste år vandt Tom Brady sin femte Super Bowl efter et hisotrisk comeback. Her fejrer han titlen med sin kone og supermodel, Gisele Bundchen, og datter Vivian Brady. Foto: Kevin C. Cox
Vis mere

NFL-stjernen er ikke ukendt med den dødelige sygdom. I 2016 blev hans mor diagnosticeret med brystkræft, men efter flere behandlinger er hun nu blevet rask igen.

40-årige Tom Brady har i en lang årrække spillet quarterback hos topholdet New England Patriots. Holdet snublede ved målstregen i år med nederlaget til Philadelphia Eagles i Super Bowl-finalen.