NFL-stjernen Tyreek Hill er kommet i politiets søgelys som følge af to sager.

Wide receiveren fra Kansas City Chiefs står noteret i to politirapporter fra henholdsvis 5. og 14. marts i sager, der begge involverer en mindreårig - formentlig hans søn.

I det første tilfælde var politiet på besøg hos Tyreek Hill grundet en melding om børnemishandling eller forsømmelse, mens politiet i det senere tilfælde har efterforsket det, de i USA kalder 'battery'.

Her er tale om en voldelig handling, der ikke kan karakteriseres som vold eller overfald, men hvor ens handling stadig har været bevidst og med formål om at skade en person.

Tyreek Hill og Kansas City Chiefs nåede AFC-finalen i den seneste NFL-sæson, hvor man tabte til de senere Super Bowl-vindere, New England Patrios. Vis mere

I det her tilfælde efterforskes Tyreek Hill for at have skadet en mindreårig, og ifølge Kansas City Star har NFL-spilleren brækket armen på sin treårige søn.

Kansas City Chiefs bekræfter over for lokalmediet, at man kender til sagen med Tyreek Hill, som man i øjeblikket er ved at undersøge yderligere.

Tyreek Hill er foreløbigt ikke sigtet eller anklaget for noget i denne sag.

I politirapporten står Tyreek Hills forlovede, Crystal Espinal, noteret som involveret i sagen, men hvad involveringen går ud på, er endnu ikke beskrevet yderligere. Hun er i øjeblikket gravid med tvillinger.

Vis mere

25-årige Tyreek Hill har spillet tre sæsoner i NFL, siden han blev valgt som nummer 165 i draften samme år.

Han har overrasket mange ved at blive en stor stjerne i ligaen meget hurtigt, hvor han har været valgt til Pro Bowl samtlige tre sæsoner.

Han er især kendt for sin enorme fart, der har hjulpet ham til foreløbigt 34 touchdowns i NFL.

Derudover var Tyreek Hill en del af det amerikanske sprinthold ved junior-VM i atletik, hvor han vandt bronze på 200 meter og guld på 4 x 100 meter stafet.