'Jeg er oprigtigt ked af det.'

77-årige Robert Kraft tager nu bladet fra munden og sætter for første gang ord på den skandale, han i øjeblikket er en del af.

New England Patriots-ejeren er blevet fanget på video i at have besøgt prostituerede i to tilfælde i januar.

Han er derfor sigtet i to forhold angående ulovligt køb af seksuelle ydelser, mens stedet han besøgte, Orchids of Asia Day Spa i det sydlige Florida, undersøges for menneskesmugling af kvinder.

Robert Kraft med Vince Lombardi-trofæet. New England Patriots vandt i februar Super Bowl 53.
Robert Kraft med Vince Lombardi-trofæet. New England Patriots vandt i februar Super Bowl 53. Foto: Mike Segar
Vis mere

Robert Kraft har lørdag udsendt en pressemeddelelse, hvor han undskylder for det, han har gjort.

'Jeg ved, jeg har såret og skuffet min familie, mine nærmeste venner, mine medarbejdere, vores fans og mange andre, der retmæssigt har forholdt mig højere standarder.'

'Gennem mit liv har jeg forsøgt at gøre det rigtige. Ikke at respektere et andet mennesker er det sidste, jeg har ønsket at gøre. Jeg har ekstraordinær respekt for kvinder; min moral og min sjæl er formet af den mest vidunderlige kvinde, mit livs kærlighed, som jeg var velsignet nok til at have som min partner gennem 50 år,' udtaler Robert Kraft, der mistede sin hustru til kræft i 2011, ifølge Yahoo Sports.

Robert Kraft er i forbindelse med sagen blev tilbudt at indgå et forlig uden om retten. Her vil han reelt set skulle erkende sig skyldig, men vil i så fald kunne undgå at få kompromitterende detaljer frem i retten.

Robert Kraft, ejer af NFL-holdet New England Patriots. Arkivfoto.
Robert Kraft, ejer af NFL-holdet New England Patriots. Arkivfoto. Foto: USA TODAY USPW
Vis mere

Allerede nu skulle politiet dog være i besiddelse af videomateriale, der beviser, at Robert Kraft har købt og modtaget oralsex og almindelig sex.

Kraft skulle ikke være interesseret i at indgå noget forlig og i stedet være klar på at gå i retten, selvom det kan koste ham en fængselsstraf.

Kraft er sammen med 24 andre sigtet i den omfattende sag, men flere af de sigtede, inklusiv Kraft, har selv indledt en sag om, at få videomaterialet af dem slettet.

Hans advokat har desuden udtalt, at han vil have statsanklageren i Florida til at undersøge, om videomaterialet er blevet skaffet på ulovlig vis.