Andreas Knappe er færdig i Washington Redskins.

I hvert fald hvis man skal tro NFL-mediet nfltraderumors.co, der skriver, at Redskins fritstiller den 26-årige dansker. Det samme gør det store danske NFL-site gulklud.dk.

Det er ellers ikke mere end to uger siden, at Andreas Knappe skrev kontrakt med Redskins og kom på deres practice squad.

I stedet for Andreas Knappe henter Redskins amerikaneren Givens Price ind på holdet.

Washington Redskins har dog endnu ikke bekræftet, at Andreas Knappe skulle være fritstillet.

Andreas Knappe skrev tidligere på året under med et andet NFL-hold, Atlanta Falcons, da han ikke blev draftet. Men han blev fyret, da Falcons skulle skære truppen ned fra 90 til 53 mand.

Derefter kom den 206 centimeter høje dansker til prøvetræning hos Redskins, som senere hen gav ham en kontrakt.

Den eneste dansker, der har spillet i NFL, var kickeren Morten Andersen, der i dag er blevet 57 år. Han spillede for fem forskellige NFL-hold i løbet af en karriere, der strakte sig over 25 år.