Det er vanen tro en af poppens helt store navne, der skal stå for musikunderholdningen i pausen af næste års Super Bowl.

Ifølge det store amerikanske underholdningsmagasin US Weekly, så er Justin Timberlake ved at lukke en aftale med Super Bowl-arrangørerne om, at han skal optræde i pausen af den store finale i den amerikanske NFL-liga, som finder sted den 4. februar i Minneapolis.

Sidst popprinsen optrådte i det, der betegnes som en af verdens største sportsbegiveheder, skabte det stor furore og overskrifter i hele verden.

Det var i 2004, hvor Timberlakes Super Bowl-show fik dets klimaks med en duet med Janet Jackson. Her afsluttede den nu 36-årige popstjerne deres version af hittet ’Rock Your Body’ med at flå den legendariske popsangerindes brystholder af, så hendes piercede højre bryst blev blottet for millioner og atter millioner seere kloden over.

Janet Jackson (L) reacts after fellow singer Justin Timberlake ripped off one of her chest plates at the end of their half time performance at the XXXVIII Super Bowl in Houston, February 1, 2004. REUTERS/Pierre Ducharme // B0120040204
Janet Jackson (L) reacts after fellow singer Justin Timberlake ripped off one of her chest plates at the end of their half time performance at the XXXVIII Super Bowl in Houston, February 1, 2004. REUTERS/Pierre Ducharme // B0120040204 Foto: PIERRE DUCHARME
Vis mere

epa00127581 Singer Janet Jackson's right breast is exposed as singer Justin Timberlake (R) watches at the end of the halftime show at Super Bowl XXXVIII in Houston, TexasSunday 01 February 2004. EPA/RHONA WISE
epa00127581 Singer Janet Jackson's right breast is exposed as singer Justin Timberlake (R) watches at the end of the halftime show at Super Bowl XXXVIII in Houston, TexasSunday 01 February 2004. EPA/RHONA WISE Foto: RHONA WISE
Vis mere

Den såkaldte ’nipplegate’ (brystvorte-gate, red.) var for meget for de amerikanske tv-myndigheder, som efterfølgende krævede en fem-sekunders forsinkelse af live-signalet fra fremtidige Super Bowl-pause-musikshows.

Dermed ville de kunne fjerne eventuelle fremtidige kontroversielle episoder fra sendingen i tide til, at de ikke ville kunne komme ud i de amerikanske stuer.

En kilde med tæt kendskab til forhandlingerne oplyser til US Weekly, at 'frækkerten' Justin Timberlake åbenbart er tilgivet, og at han skal optræde med et soloshow. Dermed bliver rygterne om, at den ti-dobbelte Grammy-vinder skal optræde med stjernerapperen Jay-Z, manet til jorden.

Et soloshow er med 'nipplegate' in mente nok også det bedste for Super Bowl-arrangørerne, da det sikrer, at pop-krøltoppen ikke laver flere numre med en duetpartner.