Det kan godt være, at dramaet mellem Tom Brady og Gisele Bundchen stjal mange overskrifter i efteråret.

Stjerneparret gik igennem en voldsom skilsmisse, og hele verden fulgte med i parrets krise, da den brasilianske model og superstjernen gik hver til sit.

Men nu ser det ud til, at spændingerne har lagt sig en smule i kølvandet på Bradys pension fra amerikansk fodbold.

Det afslører Bundchens rørende kommentar på Bradys Instagram-opslag, hvor han annoncerer sit karrierestop.

Der gik mange rygter om skilsmissen mellem Tom Brady og Gisele Bundchen, inden det blev meldt officielt ud i oktober.
Der gik mange rygter om skilsmissen mellem Tom Brady og Gisele Bundchen, inden det blev meldt officielt ud i oktober. Foto: zz/Jackson Lee/STAR MAX/IPx
Vis mere

'Jeg ønsker dig kun vidunderlige ting i dette nye kapitel i dit liv,' skriver Gisele Bundchen på opslaget, hvor man blandt andet ser billeder af Brady sammen med hende og parrets børn.

I oktober bekræftede Brady efter måneders spekulationer, at parret skulle skilles efter 13 års ægteskab.

Nu ser det dog ud til, at parret er kommet på bedre fod.

Tampa Bay Buccaneers-spillerens karrierestop har dog ikke kun sat sig spor hos ekskonen.

Flere stjerner har således kommenteret Bradys opslag – herunder tennislegenden Serena Williams.

'Jeg får tårer i øjnene af at se det her. Jeg er ked af at se dig stoppe. Velkommen til pensionsverdenen … igen,' skriver Williams.

Det er nemlig anden gang, at Tom Brady går på pension.

1. februar 2022 lød det for første gang fra Tom Brady, at han indstillede sin imponerende karriere. 14. marts fortalte han så, at han gjorde comeback til sporten.

Nu er det dog endegyldigt slut efter 23 sæsoner som professionel.

Tom Brady nåede at vinde Super Bowl hele syv gange i karrieren, der gør ham til den mest vindende spiller i NFL-historien.