Andreas Knappes NFL-drøm er blevet genoplivet.

Efter af den store dansker i forrige weekend blev sendt ud i kulden af Atlanta Falcons har han nu fået chancen hos et andet hold.

Den 26-årige offensive tackle er blevet inviteret til prøvetræning hos Indianapolis Colts. Det var Søren Hygum Hansen fra den danske NFL-medie Draftday.dk, der var først med nyheden:

Allerede mandag skal danskeren i aktion, hvor han skal gennem en fysisk test og forskellige positionsøvelser, skriver Draftday.dk. Muligheden er så - som med det mislykkede ophold hos Atlanta Falcons - at det i bedste fald kan munde ud i en plads i den 53 mand store trup, eller i den såkaldte 'practice squad'.

Over for det et danske NFL-medie, Gulklud.dk, bekræfter Andreas Knappe, at han skal til prøvetræning hos Indianapolis Colts.

»Det er vildt nok. Jeg røg på et fly i dag (søndag, red.). Jeg er i Indiana nu. Du kan være ét sted den ene dag, og et andet sted dagen efter,« siger Andreas Knappe.

Indianapolis Colts kom søndag rædderligt fra start, hvor det blev til et knusende nederlag på 9-46 til Los Angeles Rams. Her fik Colts-quarterback Scott Tolzien i meget beskyttelse af den offensive linje (hvor Andreas Knappe normalt spiller). Fire gange i kampen fik Rams-defensiven sat et sack ind på Tolzien.