For under to måneder siden fik Foster Moreau en livsændrende nyhed.

Under et rutinetjek fik han sig et kæmpe chok og konstateret kræft – såkaldt Hodgkins lymfon – der så ud til at vende op og ned på hans tilværelse. En kræftform i lymfesystemets celler.

Men nu – allerede – kan han kalde sig for amerikansk fodboldspiller igen.

Den 26-årige tight end har nemlig scoret en millionkontrakt med New Orleans Saints. Det meldte holdet ud onsdag.

Foster Moreau spillede tidligere for Las Vegas Raiders.
Foster Moreau spillede tidligere for Las Vegas Raiders. Foto: John Locher
Vis mere

Ifølge ESPN har han skrevet under på en treårig kontrakt, som har en værdi af 12 millioner dollar – mere end 80 millioner kroner.

Knap 55 af dem er han sikret, og de resterende er afhængige af Moreaus præstationer under de nye farver.

Tilbage i marts var Foster Moreau ledig på markedet, da han besøgte Saints og fik foretaget en helbredsundersøgelse forud for underskrivelsen af sin kontrakt.

Siden er behandlingen dog gået så godt, at han planlægger et lyncomeback i denne sæson. Allerede den kommende uge har han fået grønt lys til at være tilbage på banen.

Foster Moreau kom ind i ligaen i 2019 og har på fire sæsoner grebet 91 bolde for 1.107 yards. Han har tidligere spillet for Las Vegas Raiders.