De er blevet det mest omtalte par i USA, men det krævede en del benarbejde, før de kunne blive ført sammen.

Det har taget lidt tid, men nu åbner NFL-superstjernen Travis Kelce helt op for sluserne, når det kommer til forholdet med Taylor Swift.

Den 34-årige Super Bowl-mester fortæller til The Wall Street Journal, at det ikke var nemt at få den verdensberømte sangerindes opmærksomhed – og at han havde brug for hjælp udefra.

»Jeg havde nogen, der spillede Amor,« siger han og afslørede, at det var hende, der kontaktede ham i sidste ende.

Fansene er vilde med romancen.
Fansene er vilde med romancen. Foto: Kirill Kudryavtsev/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Et par af hendes familiemedlemmer hjalp endda til for at få rettet opmærksomheden mod netop Kelce.

»Hun vil nok hade mig for at sige det her, men … da hun kom til Arrowhead (Kelces hjemmebane, red.), gav de hende det store omklædningsrum som omklædningsrum, og hendes små kusiner tog billeder … foran mit skab.«

Første møde skete så kort efter.

»Da jeg mødte hende i New York, havde vi allerede snakket sammen, så jeg vidste, at vi kunne have en god middag sammen.«

Kelce er gået fra berømt sportsstjerne til at være en del af USAs mest omtalte par.
Kelce er gået fra berømt sportsstjerne til at være en del af USAs mest omtalte par. Foto: Jamie Squire/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Derfra tog det fart, og det er tydeligt at fornemme, at han er helt skudt i hende.

»Jeg har aldrig har datet nogen med den slags aura omkring sig,« siger han og kalder hende både hylende morsom og for et geni.

Den 12-dobbelte Grammy-vinder og sportsstjernen deler desuden en række værdier, eksempelvis om familiens rolle i deres liv.