Hjalte Froholdt blev den blot anden dansker til at blive draftet til en NFL-hold - og bare den tredje dansker til at spille i den store amerikanske fodbold-liga.

Og på hvilket hold.

Fynboen blev valgt af de største hold set over de sidste 20 år, New England Patriots, og når træneren hedder Bill Belichick og quarterbacken er superstjernen Tom Brady, så gælder det virkelig om at prøve at holde begge ben på jorden.

Men det var stort at møde dem, indrømmer Hjalte Froholdt.

Hjalte Froholdt blev valgt i NFL-draften 27. april.
Hjalte Froholdt blev valgt i NFL-draften 27. april. Foto: Zach Bolinger/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Det var egentlig utrolig fedt. Alt hvad man ser og hører er jo bare gennem medier, og man har måske en lille idé om, hvordan de er. Når man så møder dem som mennesker, forstår man jo bare, at det er nogle mænd, som bare i hver eneste procentdel af deres kroppe elsker det her spil,« siger Hjalte Froholdt til TV3 Sport i sit første større interview, siden han er kommet i gang med træningen hos Boston-holdet.

Seks Super Bowl-titler står New England Patriots noteret for siden 2001, og duoen Belichick og Brady har været opskriften bag dem alle.

Froholdts store opgaver bliver at tage så meget læring og erfaring ind fra sine holdkammerater frem mod sæsonstarten i september.

»Hvis man gør det samme som dem, hvis man emulerer dem eller prøver at ligne dem ... Det er vejen til succes,« siger Hjalte Frohold i interviewet, som du kan se i fuld længde øverst i artiklen.