NFL-legenden Tom Brady har som den eneste vundet syv mesterskaber i amerikanernes foretrukne sport, men det fritager ham ikke fra alle verdens problemer.

Det måtte han sande, da hans CardVault-butik i New York City blev stor-fuppet blot 12 dage efter åbningen.

Ifølge People gik en mand ind i butikken ved middagstid og samlede samlerkort til baseball og Pokémon til en værdi af 9.710 dollars - det svarer til 62.000 kroner.

Den mistænkte fik afvist sin betaling og trykkede uden personalets vidende en kode på kort-terminalen, lyder det fra det lokale politi.

Den mistænkte bliver efterforsket for grov tyveri af politiets taskforce for økonomisk kriminalitet.

Brady ejer halvdelen af forretningen, der i alt tæller ni butikker.