Den 22-årige cornerback Kelvin Joseph fra NFL-holdet Dallas Cowboys er kommet i politiets søgelys.
Politiet i Dallas er interesseret i at høre mere om hans rolle i mordet af den blot 20-årige Carmeron Ray, der blev ramt af skud fra en bil 18. marts.
Forude for drabet skulle to grupper have kommet på tværs af hinanden på en natklub, og det skulle være den uenighed, der fortsatte og tragisk endte i et drab.
Og det er så her, Joseph kommer ind i billedet. For politiet vil gerne høre mere fra Joseph om, hvad han lavede den pågældende aften. Josephs advokat afviser, at NFL-spilleren dræbte Ray, men han indrømmer, at han var passager i den bil, hvorfra de dødelig skud kom.

»Han skød ikke Cameron Ray. Hr. Rays død er en tragedie, og Kelvin kondolerer på det kraftigste over familiens tab. På den pågældende aften var Kelvin ubevæbnet og ledte ikke efter ballade. Han fandt ham selv i en situation, der eskalerede uden hans viden eller samtykke. Udover kondolencerne til Ray-familien vil Kelvin gerne undskylde over for lokalsamfundet i Dallas for at være i nærheden af denne type episode. Efterforskningen pågår, og vi vil respekterer den proces,« siger advokat Barry Sorrels ifølge ESPN.
Overvågningsbilleder fra natklubben viser, at to grupper var oppe at toppes med Ray og Joseph iblandt.
Senere blev der affyret skud fra en SUV omkring klokken to lokal tid, inden Ray døde på hospitalet.
»Organisationen er klar over Kelvin Josephs mulige forbindelse til hændelsen. Vi er i kontakt med lokale myndigheder i Dallas og har adviseret NFL. Vi har ikke yderligere kommentarer på dette tidspunkt,« lyder det i en officiel meddelelse fra Josephs arbejdsgiver Dallas Cowboys.
