Lyt til artiklen

AFC var for stærke for NFC i årets Pro Bowl. Specielt receiveren Brandon Marshall var på et niveau for sig selv, og Miami Dolphins' spileren blev også kåret til kampens MVP.

Vanen tro var der i nat årets Pro Bowl kamp. Kampen er en kamp mellem de udvalgte spillere fra NFC og AFC som møder hinanden i et direkte brag, hvor der dog mest er fokus på de flotte detaljer. Det kunne også ses på tavlen efter kampen. AFC vandt nemlig opgøret hele 59-41.
 
Det var ellers NFC som kom bedst fra start, men stille og roligt tog AFC føringen, og specielt mod slutningen af kampen var de, de stærkeste på banen. De blev båret frem af receiveren Brandon Marshall fra Miami Dolphins. Han stod for utrolige fire touchdowns på otte bolde til 176 yards. De fire touchdown af ny rekord i Pro Bowl.
 
Hos NFC fik rookien Cam Newton masser af spilletid. På sine 27 kast ramte han dog blot på ni forsøg. Det var dog til 186 yards, to touchdowns men også hele tre interceptions. Det ene touchdown greb Steve Smith som i alt greb bolde for 118 yards. Den helt store receiver helt for NFC var Arizona Cardinals' Larry Fitzgerald. Fitzgerald greb seks bolde til 111 yards og tre touchdowns.
 
Da New England Patriots og New York Giants spiller Super Bowl i næste uge, så var ingen spillere fra de to mandskaber med i kampen.