Lyt til artiklen

Det er tid til årets helt store begivenhed i amerikansk fodbold – Super Bowl.

Nummer 57.

Natten til mandag vil Kansas City Chiefs og Philadelphia Eagles deltage i et kamp eller show, om man vil, som allerede nu vil gå over i historien, da begge holds quarterbacks, Patrick Mahomes og Jalen Hurts, er mørke.

Når det handler om Super Bowl, er der dog også alt det uden for banen, som vækker opsigt.

Det danske medie Finans har undersøgt økonomien i finalekampen, og der er tale om rigtig mange penge i årets udgave af den meget imødesete Super Bowl.

Eksempelvis har tv-stationen Fox modtaget over 48 millioner kroner for en pausereklame af kun 30 sekunders varighed.

Til gengæld vil hundredervis af millioner mennesker verden over følge med.

Og så er der dem, der betaler kassen for at opleve kampen med egne øjne.

Ifølge Finans koster den billigste billet til State Farm Stadium i Arizona 6.800 dollar, det er lige knap 50.000 kroner.