"Min tre-årige bliver meget vred, græder og skriger, hvis han ikke får sin vilje. Nogle gange slår han ud efter mig. Min mand og jeg ved ikke, hvad vi skal gøre." Men det ved sundhedsplejersken heldigvis.

Spørgsmål til sundhedsplejersken på Alt om Børn.dk:

Hej Jane
Jeg skriver angående vores søn på tre år. Vi har problemer med at få ham til at spise. Han er ligeglad med, om han skal sidde der alene, gå på værelset, eller hvad vi ellers har prøvet for at få ham til at spise. Han nægter at spise og sidder bare og græder eller leger rundt med maden på tallerkenen. Hvis vi så giver ham maden i munden, så kan vi for det meste få ham til at spise på den måde, men det synes jeg, han er alt for stor til nu.
 

Ondt i benene når han ikke får sin vilje
Det samme sker, hvis han ikke få sin vilje med andre ting herhjemme. Eller hvis han ikke gider gøre noget, så har han igen ondt i benene og kaster sig mange gange på gulvet, mens han græder og skriger. Vi har været til lægen med ham og fået taget blodprøver, og der var ikke noget, så lægen mente, at det var vokseværk. Så jeg føler, at han bruger undskyldningen med benene, når der er noget, han ikke gider.

Hvis jeg ikke ligger hans dyne på den måde, som han vil have det, bliver han meget sur og græder. Hvis jeg fx vil have ham til at gå, og han ikke gider mere, råber han nej, så højt han kan - og nogen gange slår han ud efter mig eller på ting.

Svært at tackle
Vi har prøvet både at være hårde og bløde ved ham, når han fx ikke spiser eller ikke høre efter, men jeg kan slet ikke finde en måde, som jeg synes virker, uden at han enten bliver meget vred, råber og græder, eller at han bare sidder og smiler, når han får skæld-ud. Og det er uanset, om det er min mand eller mig, der prøver.

Vi har svært ved at finde en måde at tackle det på, når han kommer i det humør. Når jeg prøver at snakke med ham om, hvorfor han bliver så sur og ked af det, reagerer han slet ikke. Han sidder bare og kigger uden at sige et ord, eller også undgår han helt at kigge på mig. Det er en kamp med ham hver dag - især i de perioder, hvor det er værst, for så fylder det en hel del i dagligdagen, med mindre han får sin vilje. Er hans personlighed bare sådan, eller "fejler" han måske noget? Hvordan håndtere jeg bedst de situationer med ham? 
Mvh en frustreret mor  

Svar fra sundhedsplejerken på Alt om Børn.dk: 

Kære 'en frustreret mor' 

Det er meget vigtigt for din søn, at I lige nu sætter mest fokus på det, der går godt. Det gør, at jeres billede af ham bliver positivt - og det styrker hans selvværd.

Jeg synes, at I skal prøve at være nysgerrige på, hvad der er i spil, når han er glad og se, om I kan finde svar på følgende:

Hvad laver I sammen, der gør ham glad?
Hvem er han sammen med, når han er glad?
Hvordan er jeres humør og overskud, når det går godt?

På den måde kan I måske finde ud af, hvad det er, som I med fordel kan gøre noget mere af.

Derudover er der flere temaer i dit spørgsmål, og jeg har valgt at sætte fokus på tre af dem. Se, hvilke tre ting sundhedsplejersken råder familien til at gøre - på Alt om Børn.dk