Hvad gør man, når børnenes konflikter er ved at skille familien ad? Når der er skrig og skrål hver gang, I lige havde tænkt jer, at det skulle være hyggeligt? Få familierådgiverens svar her.

Spørgsmål til familierådgiveren på AltomBørn.dk:

Kære Gitte

Jeg skriver til dig, fordi jeg og min mand er meget kede af og nedslidte af vores sønners konflikter i dagligdagen.

De er snart 3 og 6 år og kan ikke opholde sig i samme rum uden at tirre og genere hinanden. De tager legetøjet fra hinanden, slår, skubber osv. Der er nærmest aldrig god stemning imellem dem.

De er ikke lang tid i institution. Når de kommer hjem, er vi begge for det meste selv kommet hjem fra arbejde og har derfor næsten altid mulighed for en hyggestund sammen. Vi prøver så vidt muligt at lade dem have en af os for sig selv i en times tid, efter vi kommer hjem, men inden aftensmaden og andre huslige gøremål. Her forsøger vi at se, om de kan lege eller bare lege for sig selv imens, men nej, der går et par minutter, og så er den gal, og sådan fortsætter det hver dag, på alle tider af døgnet.

Alligevel kommer de op at skændes. Vi taler, vi formaner, vi skælder ud, vi trøster, vi prøver og prøver, men intet hjælper.

Nu er vi der, hvor jeg mister lysten til at være sammen med dem, fordi der nærmest ingen gode stunder er, så længe de begge er til stede. Jeg er helt ved at miste modet og føler mig som den mest uduelige mor.

Når man har dem hver for sig, er de englebørn, også når vi er ude, men sammen... åh, Gud. Kan du give nogle råd?

Mvh den fortvivlede mor 

 

Svar fra familierådgiveren på AltomBørn.dk:

Kære Den fortvivlede mor

Tak for din mail om jeres familie og de udfordringer, I oplever. Jeg kan forstå på dit brev, at drengenes konflikter fylder så meget, at I som forældre føler jer nedslidte, så jeg vil dele mine tanker med dig og håber, det kan hjælpe jer lidt videre.

Find ud af hvordan I har det med konflikter

Noget af det, jeg bliver nysgerrig efter at vide, er, hvordan I (du og din mand) har det med konflikter generelt. Er det okay at have konflikter? Er I en familie, hvor tingene bliver sagt eller bliver det skubbet ind under gulvtæppet? Hvordan løser I to indbyrdes konflikter med hinanden - og med drengene?

Vores måde at reagere på i forhold til konflikter stammer ofte fra vores første familie, hvor vi selv var børn. Derfor tænker vi måske heller ikke så meget over det, vi reagerer bare pr. automatik. Nogle mennesker "går i kødet" på andre, og andre siger ingenting og trækker sig i kontakten. Hvis vi har oplevet, at konflikter er lidt farlige, så forsøger vi måske at undgå dem.

Jeg kan ikke vide, hvordan I har det med konflikter. Men børn har det jo med at prikke til vores ømmeste punkter, så jeg tænker derfor, at det er en god ide, at I kigger på det. Desuden har jeg tre ting, som jeg synes, I skal fokusere på nu. Se dem her på AltomBørn.dk