Lyt til artiklen

Konflikter og hysteriske anfald kan være forfærdeligt opslidende for både barn og forælder. Familierådgiver Gitte Andersen fortæller dig her, hvordan børns vredesudbrud og hysteriske anfald i virkeligheden er en måde at fortælle mor og far noget på. Læs med!

Spørgsmål til Gitte, familierådgiver på Alt om Børn.dk:

Hej Gitte

Jeg har desperat brug for et råd eller to. Jeg har været alene med min datter i 10 måneder, og hun er nu lidt over 4 år gammel. Jeg skal forsøge at være så konkret som muligt.

Skilsmissen er noget vi begge trives godt med. Jeg har en god kontakt til faren og hans familie. Jeg fik en ny kæreste før sommer, og hun virker meget glad for ham.

Læs også: Den bedste deleordning for en 2-årig

Ændret adfærd
Desværre har jeg oplevet en kæmpe adfærdsændring hos hende hen over sommeren. Hvis jeg beder hende pænt om at gøre noget for eksempel: "Skat, du må gerne gå ned og tage støvler på", så kan hun svare "bla bla bla" - sådan rigtig provokerende og meget sur i sin adfærd. Hvis hun ikke får sin vilje bliver hun helt ulykkelig og siger "Du er ikke sød mor!" eller "Så er du ikke min bedste ven mere".

Jeg svarer ofte "Jeg vil ikke have, at du snakker sådan der til mig, for det gør mig ked af det." eller "Jeg er da ked af, at jeg ikke er din bedste ven mere."

Læs også: Sådan håndterer du konflikter med en 3-årig

Hysteriske anfald
Hun kan blive helt hysterisk over det mindste. Jeg synes selv, at jeg er god til ikke at give efter, når hun vil noget, jeg ikke synes om. Hun kan finde på at skrige af lungernes fulde kræft og blive helt rød i hovedet samtidig med, at hun græder helt vildt.

Læs også: Alenemor - en benhård opgave

Forsøgt med time-out
Jeg har forsøgt med time-out, når hun får disse anfald, men hun skriger så højt, at jeg ikke kan forklare hende, at hun skal blive i gangen, indtil uret ringer. Hun kommer ud ligeså snart, jeg har vendt ryggen til. Hun virker meget vred og ked af det. Tit kan hun også bare være meget sur, for ligesom at få opmærksomhed.

Trist over vores konflikter
Jeg er meget frustreret over hendes væremåde og ved godt, at det hører med til udviklingen. Men jeg sidder hver aften, når hun er kommet i seng og bliver rigtig trist ved tanken om alle de konflikter, vi har.

Hvordan skal jeg håndtere min lille pige?

Venlige hilsner Nattemor

Svar fra Gitte, familierådgiver på Alt om Børn.dk: 

Kære Nattemor

Tak for dit brev om dine konflikter med din fire-årige datter.

Jeg ved, at der sidder mange andre forældre, som kan nikke genkendende til det, du beskriver. Som også kender til det at sidde om aftenen, når guldklumpen sover og være drænet af dagens konflikter. Det gode ved, at vi kommer til det punkt, hvor det er blevet for surt og gør for ondt, er, at vi så er motiverede og parate til at lytte til, hvordan vi kan ændre retning - og så gøre det. Det lyder som om, at det er dér, du befinder dig lige nu.

Det er næsten altid en udfordring ikke at begynde at bebrejde sig selv. Men lad være med det. Du er tydeligvis en god og kærlig mor, der elsker din datter højt.

Læs også: Du er en "god-nok-mor"

Din datter samarbejder
Når jeg læser din mail, så tænker jeg, at du har en lille pige, som har samarbejdet med dig gennem skilsmissen og også gør det i børnehaven ved at være sød og hjælpsom.

Du skriver, at hun ikke reagerede voldsomt på skilsmissen. Det er lidt uklart for mig, hvad du mener. Men jeg får lyst til at understrege, at nogle børn reagerer på en udadvendt måde og andre på en indadvendt facon. De udadreagerende lægger vi straks mærke til, mens de indadreagerende virker mere samarbejdsvillige og "tilpassede". Det er sværere at få øje på de sidstes reaktion, ikke mindst fordi det kan gøre ondt på os som forældre, at det er svært for vores børn.

På Alt om Børn giver Gitte giver flere gode råd til Natte26 og viser blandt andet, hvordan Natte26s måde at håndtere konflikterne på faktisk kan gøre det værre for hendes datter. Læs resten af Gittes svar her