Når den 3-årige får hysteriske flip, skriger højt og ikke gør, som mor og far siger, så er det ikke et tegn på, at der er noget galt med barnet. Derimod skal forældrene vende blikket mod sig selv og se, om de tager for lidt styring i familielivet og overlader for meget til barnet selv. Det kan de små nemlig slet ikke overskue.

Spørgsmål til familierådgiveren på Alt om Børn.dk:

Hej Gitte

Jeg skriver for at få et godt råd angående vores meget humørsvingende, stædige 3-årige datter. For et år siden fik hun to tvillingelillesøstre.

"Hjælp mig, hjælp mig!"
Hun bliver tit ulykkelig over småting; at mælken ikke er tilpas kold, at der er for lidt i koppen eller for meget. At hun kommer til at se stor ud, som hun siger, af bestemt tøj og at babyerne vil lege med hendes ting.

LÆS OGSÅ: Sådan tackler du børn i selvstændighedsalderen

Vi prøver at imødekomme hende, så godt vi kan. Men hun kan blive så ked af det, at hun bare græder og græder og siger "hjælp mig, hjælp mig", (det siger hun altid når hun bliver sur, ked af noget), og det kan vare ved i timer, indtil man afleder hende med noget helt andet. Det kan man først, når hun har grædt i meget lang tid. Man kan ikke holde om hende og trøste hende, når hun har det sådan, så kradser og bider hun.

Tisseri
Hun bruger stadig ble, og da hun selv insisterer på at fortsætte med det og bliver ulykkelig, hvis hun ikke har den på, så får hun lov til det. Hun har før været ved at blive renlig, men det er gået i sig selv igen.

LÆS OGSÅ: Renlighed - hvornår og hvordan?

Med hensyn til bleen, så siger alle jeg spørger, at vi skal lade hende være, det skal nok komme. Men hun er så stædig i alt, hvad hun gør, at jeg kan være bange for, om det nu også gør det. Hun vil være en baby, siger hun. Og hun kan jo altså ikke gå med ble, til hun skal i skole, synes jeg. Så jeg skal finde en måde at bryde hendes ble-vane med, men så hun synes, det er hendes eget valg. Jeg ved virkelig bare ikke hvordan mere.

Urolige nætter
Om natten har hun søvnterror, har jeg googlet mig til, at det hedder. Hun græder og ævler, og man kan ikke få ordentlig kontakt til hende. Hun kan ikke trøstes, men tages helt op og prøve at aflede hende med sjove ting, hun kan se på, månen eller noget, indtil hun vågner helt op, og ikke kan huske noget som helst.

Sociale kompetencer
Hun er derudover en meget sjov, dygtig, idéfyldt, aktiv og smilende pige. Hun har kunnet snakke flydende, før hun fyldte to. Hun er meget tænksom og empatisk. Hun er også meget genert, det er i hvert fald hvad jeg tolker det er, eller også mangler hun af en eller anden årsag nogle sociale kompetencer, for hun kan lukke helt af over for fremmede, børn som voksne. Hun svarer heller ikke pædagogerne, når de siger 'hej' eller 'farvel', kigger bare surt den anden vej. Sådan er det også, når vi er sammen med venner.

LÆS OGSÅ: En 5-årig primadonna?

Jeg håber du kan hjælpe eller henvise til noget hjælp. For jeg synes simpelthen, det er så synd for hende og for os andre, at hun skal være så ulykkelig så meget af døgnet.

Venlig hilsen

Moren


Svar fra Gitte, familierådgiver på Alt om Børn.dk:

Kære Moren

Mange tak for din lange mail. Jeg vil dele mine tanker med dig og håber, det kan give lidt inspiration til, hvordan I kan komme videre. Men først og fremmest vil jeg slå fast, at jeg tydeligt fornemmer, at I elsker jeres datter højt og vil gå langt for, at hun har det godt.

Det er naturligvis dybt frustrerende at opleve, at hun har det vanskeligt og ud fra det du beskriver, kan jeg godt forstå, at du rækker ud efter hjælp. Det er sådan set også det, din datter gør med sin adfærd.

Jeres datters adfærd er et råb om hjælp
Jeres datter fortæller jer, at der er noget, der er svært, men hun kan ikke med ord fortælle jer, hvad det er. Adfærden er altså en måde at råbe jer op på.

Det er nemt at falde i den fælde, hvor vi bliver så optaget af at ændre vores børns adfærd, at vi glemmer, at den faktisk er der for at vise os, at der er noget andet, de tumler med. Det gælder også din datters tisseri. Jeg kan godt forstå, at du er bekymret, men tag en dyb vejrtrækning og vent med at finde løsninger. Sandsynligheden for, at hun ikke er renlig, når hun begynder i skole er ikke særlig stor.

 

Vær nysgerrig
Når vores børn er små, så kan de ikke rigtigt kan fortælle, hvad de tumler med, og så er det vigtigt, at vi prøver at sætte os i hendes sted. Hvordan ser verdenen ud fra der, hvor hun oplever den. Jeg vil dele lidt om, hvad jeg tænker, men understrege, at I er de nærmeste til at finde ud af det.

Se, hvad familierådgiver, Gitte Andersen, råder familien til at gøre på Alt om Børn.dk