Dagens helt store begivenhed er friske inflationstal fra USA, der lander i eftermiddag kokken 14.30.

Endnu en gang er der store forventninger til tallene, da de kan blive en vigtig markør for, hvordan det går med den amerikanske økonomi, og dermed hvornår den amerikanske centralbank kan begynde at sænke renten.

Læs også: Aktiechef rykker rundt på porteføljen - satser på kursstigninger om få måneder

I dagens tal risikerer der at lægge en grim overraskelse. Tallene kan nemlig ende med at udløse markante udsving på de finansielle markeder. Det skriver Børsen

»I april så vi en kraftig reaktion, hvor aktie- og rentemarkedet reagerede over flere dage efter skuffende inflationstal. Ethvert fornyet håb om, at inflationen har kurs mod målsætningen på 2 pct., vil blive hilst velkomment af markedet. Omvendt vil det være meget følsomt over for endnu en skuffelse,« siger Pernille Henneberg, der er cheføkonom i pensionskassen Velliv, til Børsen.

Tidligere på ugen kaldte Sydbank inflationstallene for ugens vigtigste begivenhed.

»Lavere end ventede inflationstal fra USA kan udløse store rentefald,« lød det fra den sønderjyske bank. 

Læs også: Særlig udvikling gavner dansk folkeaktie - fremgangen kan fortsætte den kommende tid

Tendensen har på det seneste været, at amerikansk inflation har været mere genstridig end ventet. Siden januar har inflationen været stigende, hvilket betød, at inflationen i marts landede på 3,5 pct., hvilket var det højeste niveau siden september 2023. 

Markedet venter, at inflationen vil være faldet tilbage til 3,4 pct. i april. 

Artiklen er oprindelig udgivet hos Euroinvestor.

Hør ugens udgave af podcasten Spar Kassen, hvor techanmelder Peter Boier gennemgår en række apps, der sparer dig penge. Lyt i Apple Podcast, Spotify eller ved at klikke play herunder.