Mandag er olieprisen steget igen.

Det sker efter nye uroligheder i Mellemøsten.

Ifølge Nordnet er olieprisen mandag morgen røget over 100 dollar for en tønde.

Det er første gang siden juli 2022 at prisen når helt derop.

Prisen på den toneangivende Brent-olie fra Nordsøen har igen passeret 100 dollar pr. tønde. 

Lige nu lyder prisen på 104,7 dollar, mens den amerikanske WTI-olie koster 99,5 dollar pr. tønde.

Prisen på olie følges nøje af investorer, fordi den kan give en idé om, hvordan verdensøkonomien klarer sig. 

Geopolitiske faktorer og produktionsbeslutninger kan påvirke udbuddet af olie. Hvis prisen på det sorte guld stiger, kan det føre til højere forbrugerpriser og inflation.