Efterspørgslen efter fedme- og vægtreducerende medicin er nærmest umættelig.
Det mærker man også hos danske Novo Nordisks helt store rival på fedmemarkedet Eli Lilly, der nu vælger at øge sine investeringer i sit produktionsanlæg i den amerikanske by Lebanon i delstaten Indiana med 5,3 mia. dollar. Det svarer til 36,4 mia. kr.
Dermed øger Eli Lilly sine samlede investeringer i produktionsanlægget til knap 62 mia. kr., fremgår det af en meddelelse.
»Dagens udmelding overgår den største produktionsinvestering i vores virksomheds historie og repræsenterer, efter vores mening, den største enkeltstående investering i prdouktionen af aktive stoffer til syntetisk medicin i USA's historie,« udtaler adm. direktør David A. Ricks i en meddelelse.
Det nye produktionsanlæg skal øge Lillys produktionskapacitet på de vægtreducerende midler Zepbound og Mounjaro, som tilsvarer Novo Nordisks storsællerter Wegovy og Ozempic.
Eli Lilly-aktien falder med omkring 0,2 pct. i fredagens amerikanske børshandel ved eftermiddagstid dansk tid.
Det seneste år er Eli Lilly-aktien dog fløjet op med knap 90 pct.
Artiklen er oprindelig udgivet af Euroinvestor.
Sociale medier flyder over med profiler om privatøkonomi og sparetrick - men hvor meget kan du reelt spare? Det ser vi nærmere på i podcasten Spar Kassen, hvor vi blandt andet får en udregning, der viser, hvordan du kan spare 23.000 kroner om året.
Lyt på Apple Podcast, Spotify eller ved at klikke play herunder.
