Kæmpe nedtur for Google: Værste dag på aktiemarkedet nogensinde
Aktiefaldet kommer i kølevandet på det skuffende kvartalsregnskab fra moderselskabet Alphabet.

Aktiefaldet kommer i kølevandet på det skuffende kvartalsregnskab fra moderselskabet Alphabet.

Torsdag endte som en forfærdelig dag for verdens største søgemaskine, Google.
Det amerikanske moderselskab, Alphabet, leverede nemlig den værste aktiedag nogensinde, skriver Sky News.
Helt præcist faldt aktierne i Google med mere end 12 procent, hvilket reducerede selskabets markedsværdi med omkring en halv billion dollar, svarende til cirka 3,3 milliarder kroner.
Aktiefaldet markerer sig også blandt andre virksomheder, for det udgør det næststørste daglige tab af markedsværdi nogensinde – lige efter Nvidias tab på 593 milliarder dollar 27. januar 2025.
Det begyndte allerede onsdag, da Alphabet leverede et skuffende kvartalsregnskab, som havde svagere omsætning og overskud end forventet.
Allerede her faldt aktien med ti procent.
Ifølge Sky News skal årsagen blandt andet findes i regnskabet, der viste, at Alphabet investerer massive beløb i kapløbet om kunstig intelligens, samtidig med at Googles søgeforretning tilsyneladende mærker konsekvenserne af den stigende konkurrence fra AI.
Derfor understreger markedsanalytikere til mediet, at aktiekursændringen er en påmindelse til tech-virksomhederne, hvor vigtigt det er at indfri investorernes forventninger til indtjeningen.
Det gælder især i en tid, hvor de høje værdiansættelser – særligt inden for kunstig intelligens (AI) – skaber stigende nervøsitet blandt investorerne.