Her er dagens vigtigste nyheder fra de danske finansmedier.
Bavarian Nordic med nyt: Et skridt nærmere godkendelse af nyt vaccinehåb
Det danske vaccine selskab Bavarian Nordic har indsendt registreringsansøgning på deres nye vaccinehåb til de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA.
Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse fra selskabet mandag aften.
Vaccinen er imod chikungunyavirus, som er en myggeoverført virus, der især findes i Indien, Asien og Afrika, men de seneste år er der også opdaget flere tilfælde i Europa.
Hvis alt går som det skal, kan vaccinen blive godkendt i første halvår af 2025, skriver selskabet.
Læs mere her.
Analytiker: Novo kan snart komme med en opjustering
Antallet af recepter udskrevet i USA på Novo Nordisks populære fedmemiddel, Wegovy fortsætter med at banke derudaf.
Det har nu fået en række analytikere til at snakke om en mulig opjustering meget snart. Det skriver Finans.
I sidste uge gik medicinalanalytiker Sachin Jain fra Bank of America ud og sat et mål for Novos omsætningsvækst i år på 34 pct. og et mål på 30 pct. for væksten i indtjeningen målt på EBIT for i år. Det er markant højere end Novos egne forventninger, som lige nu lyder på 19-27 pct. omsætningsvækst og 20-29 pct. vækst på indtjeningen målt på EBIT.
Læs mere her.
Novonesis skruer op for forventningerne
Det går godt i den nyligt fusionerede danske enzymkæmpe Novonesis, der nu skruer en smule op for sine forventninger til året.
Sådan lyder det i en meddelelse udsendt mandag, inden Novonesis møder selskabets investorer og analytikere på en kapitalmarkedsdag tirsdag.
Novonesis forventer nu en pro forma salgsvækst for året mod toppen af forventningsintervallet som lyder på mellem 5-7 pct.
Læs mere her.
Markedstendenser
Mandag bød på en beskedent stigning på kun 0,1 pct. i det brede Eurostoxx 600. Der var heller ikke så meget at glæde sig over men hensyn til det hjemlige C25-indeks, der mandag faldt med 0,6 pct.
På det amerikanske marked var der ellers fremgang, hvor det toneangivende aktieindeks S&P 500 slog rekord og ramte højeste niveau nogensinde. Indekset gik frem med 0,7 pct. Det er 30. gang i år, at de amerikanske aktier i S&P 500-indekset har slået rekord i 2024, skriver Bloomberg.
Dagens tal og begivenheder
Artiklen er oprindelig udgivet af Euroinvestor.
Der er masser af gode muligheder for at spare penge på madbudgettet. Sådan lyder det fra kogemand og smagstester Thomas Alcayaga i den seneste udgave af podcasten Spar Kassen, hvor vi også taler om dansk madkultur generelt.
Lyt hos Apple Podcast, Spotify eller ved at klikke play herunder.
