Den amerikanske centralbank, Fed, er fortsat endnu ikke klar til at sænke renten.

Det står klart, efter et referat fra et centralbankmøde i juni blev frigivet i går, onsdag.

Her fremgår det, at centralbankens embedsmænd indikerede, at inflationen bevæger sig i den rigtige retning, men ikke hurtigt nok til en rentesænkning, skriver CNBC.

»Mødedeltagerne bekræftede, at der kræves yderligere gunstige data for at give dem større tillid til, at inflationen bevæger sig stabilt mod 2 procent,« står der angiveligt i en mødeopsummering ifølge det amerikanske medie. 

Herhjemme lyder det fra Nordea, at blandt andet nye tal for anmodninger om arbejdsløshedsunderstøttelse har givet investorerne forstærket tro på, at centralbanken allerede til september trykker på renteknappen.

Læs også: Novos storsællert kædes sammen med synstab – aktien falder brat

»Således indpriser markederne aktuelt omkring to-tredjedel sandsynlighed for at det kommer til at ske, og markederne ser samtidig en overvejende sandsynlighed for, at der kommer én yderligere inden årsskiftet,« skriver Nordea i en analyse torsdag morgen.

Her kobler storbanken også gårsdagens pæne stigninger på den anden side af Atlanten sammen med den forstærkede tro på, at renten snart kan få et nøk ned.

»Den forstærkede tro på en lempeligere pengepolitik i USA gav i går anledning til nye stigninger på aktiemarkederne, hvor S&P 500 med en fremgang på 0,5 pct., kunne lukke dagen i et nyt rekordhøjt niveau. Hen over natten er også de asiatiske aktiemarkeder kravlet højere,« skriver Nordea.

Den amerikanske centralbanks mål er en årlig inflation på 2 pct.

Artiklen er oprindelig udgivet af Euroinvestor.

Hvordan ser den perfekte burger ud? Og hvad med den perfekte pomfrit? Vigtigere endnu: Hvordan sparer du penge, når du spiser fastfood? Få alle svarene i det seneste afsnit af Spar Kassen, hvor B.T.s fastfoodanmelder, Henrik Ørholst, gør os klogere.

Lyt hos Apple Podcast, Spotify eller ved at klikke play herunder.

Spar kassen

Hvordan ser den helt perfekte burger ud? Hvordan bliver en pomfrit helt perfekt? Og hvordan sparer du penge, når du er ude for at spise lidt fastfood. Det tager vi under kærlig behandling i dagens udgave af Spar Kassen, hvor B.T.s fastfoodanmelder, Henrik Ørholst, gæster podcasten. Her fortæller han også om den bedste og dummeste burgertendens, der er lige nu. Vært: Niels Philip Kjeldsen, redaktionschef for B.T. Penge Gæst: Henrik Ørholst, B.T.s fastfoodanmelder Producer: Kasper Riising Programansvarlig: Niels Philip Kjeldsen, redaktionschef for B.T. Penge Få konkrete og gratis råd til at træffe bedre økonomiske valg i dit liv ved at skrive dig op til nyhedsbrevet Spar Kassen fra Niels Philip Kjeldsen: https://www.bt.dk/privatoekonomi/spar-kassen-faa-konkrete-og-gratis-raad-til-at-traeffe-bedre-oekonomiske

Læs også: Professor er ikke forelsket i aktiesparekontoen – ikke altid den rigtige løsning

Læs også: Dette tema bekymrer investorerne mest: Sådan mener strateg, du kan handle det