Der er fart på de amerikanske aktier mandag kort efter den amerikanske børsåbning

Bedst går det for det vigtige Dow Jones-indeks, som sendes op med godt 1 pct. 

Også S&P 500 og Nasdaq stiger ligeledes pænt med henholdsvis 0,7 pct. og 0,4 pct.

Stigninger kommer i kølvandet på weekendens eskalering af konflikten i Mellemøsten, hvor Iran natten til søndag har gennemført et omfattende missil- og droneangreb mod Israel.

Læs også: Chefstrateg efter eskalering af voldsom konflikt: Det er vores råd nu

Det amerikanske medie CNBC skriver, at den positive udvikling også kommer på baggrund af et tilfredsstillende regnskab fra storbanken Goldman Sachs, friske detaildata samt håb om, at konflikten i Mellemøsten ikke vil eskalere yderligere.

Fremgangen på de amerikanske markeder sker desuden efter en hård uge på Wall Street, hvor Dow Jones tabte mere end 2 pct. og oplevede sit største fald siden marts sidste år. Også S&P 500-indekset var udfordret og endte med at bakke 1,5 pct. i den forgangne uge.

Artiklen er oprindelig udgivet hos Euroinvestor.

Læs også: Rammer laveste niveau i 20 år - 'absolut værste, jeg har set i min karriere'

Læs også: 'Fantastisk for investorerne' - særlig gruppe af aktier har leveret vildt afkast