Stigende efterspørgsel på særlige kabler får danske NKT til at investere yderligere i sine fabrikker i Danmark, Sverige og Tjekket.

Det meddeler selskabet torsdag. 

Investorerne tager godt imod nyheden, hvor aktien sendes op med 1,2 pct. umiddelbart efter offentliggørelsen af de nye planer.

NKT forventer samlet at investere for cirka 100 mio. euro, hvilket svarer til omkring 750 mio kr. Derudover venter kabelselskabet, at investeringen vil kaste 150 nye arbejdspladser af sig.

»NKT er godt positioneret til at understøtte den stigende efterspørgsel på mellemspændingskabler, og vi investerer derfor i yderligere kapacitet for at styrke vores position som en central partner for vores kunder i den grønne omstilling,« udtaler Carlos Fernandez, der er EVP og direktør for forretningsenheden Applications i NKT.

De 100 mio. euro vil blive fordelt på tre af selskabets produktionssteder i Asnæs herhjemme, i Falun i Sverige og i den tjekkiske by Velke Meziříčí.

NKT-aktien har haft en god start på 2024, hvor stigningen lyder på mere end 25 pct.

Artiklen er oprindeligt udgivet af Euroinvestor.

Læs også: Finanshus ser potentiale i dansk C25-kæmpe: Det kan løfte aktiekursen

Læs også: Topfolk i dansk biotekkomet scorer aktier for millionbeløb