Han er direktør i Dansk Erhverv og tidligere økonomi og erhvervsminister.

Men det gør ikke Brian Mikkelsen til den bedste investeringsrådgiver, man kan tænke sig. 

Det mener, han i hvertfald ikke selv, skriver Berlingske.

I Berlingskes podcast ‘Bliv Rigere’ afslører han, hvordan han gennem tiden både har 'ramt plet' og 'tabt' alle sine penge på forskellige aktier.

Aktien, som han tabte stort på, var et biotekselskab, der gik konkurs.

Oplevelsen afholder ham ikke fra igen at investere i mindre virksomheder, men som han selv siger i podcasten:

»Jeg er ikke nogen, man skal lytte til eller stole på, for jeg investerer bare ud fra intuition. Det passer til mig, det der er sket, men jeg er ikke noget orakel.«