Bitcoin styrtdykker: Milliarder forduftet
Det har været en hård uge for ejere af verdens største kryptovaluta.

Det har været en hård uge for ejere af verdens største kryptovaluta.

Det har været mange store opture for verdens bitcoin-ejere.
Men fredag er stemningen dårlig på kryptovalutamarkedet.
Det sker, efter verdens største kryptovaluta, bitcoin, de seneste dage er styrtdykket, og fredag ramte et markant lavpunkt, skriver det schweiziske medie Blick.
For første gang siden 2024 faldt prisen til under 60.000 dollar, svarende til omkring 390.000 danske kroner.
Og ifølge den australske analytiker og kryptohandler Jason Pizzino kan et yderligere fald være på vej.
Han vurderer, at kursen kan falde til et niveau mellem 44.000 og 54.000 dollar.
Til sammenligning kostede én bitcoin mere end det dobbelte i oktober 2025, hvor kryptovalutaen nåede sit hidtidige rekordniveau.
Allerede tidligere på ugen begyndte prisen at falde, og ifølge CNBC er bitcoin på vej mod et ugentligt tab på næsten 18 procent.
Faldet tog for alvor fart, efter at milliardæren og Strategy-grundlæggeren Michael J. Saylor solgte en mindre del af sin bitcoin-beholdning – for 2,5 millioner dollar, svarende til lige over 16 millioner danske kroner – hvilket ifølge mediet udløste paniksalg blandt andre investorer.
Bitcoin-prisen har generelt været faldende de seneste måneder, der blandt andet kan forklares med konflikten i Mellemøsten, der har skabt usikkerhed hos kunderne.
Det er ikke kun Bitcoin-prisen, der er faldet, for også flere amerikanske tech-aktier styrtdykker lige nu, skriver TV 2.