Overskuddet skrumper for Asger Aamund.

Det fremgår af seneste regnskab, at det er på under en million kroner for manden, der engang skovlede penge ind og havde en af Danmarks største formuer.

Ifølge Danmarksrigeste.dk, som er en del af Økonomisk Ugebrev, var der 'kun' et plus på helt præcis 948.982 kroner i årsregnskabet for selskabet A.J. Aamund A/S.

Og bare i forhold til året inden er der tale om en betragtelig nedgang – her var overskuddet således på otte millioner kroner.

Samlet set er Asger Aamunds egenkapital dog stadig pæn: 87, 6 millioner kroner.

Tidligere, i 2004, har han dog haft en formue på 850 millioner kroner, hvor han da også figurerede på top-50 på listen over de rigeste personer i Danmark.