Efter en hård knockout fra den amerikanske præsidents, Donald Trump, toldhammer har en række aktiemarkeder rejst sig igen efter toldpause og handelsaftaler.

Mandag har den anerkendte topchef Jamie Dimon fra JPMorgan Chase dog været ude at advare om et aktiemarked, der stiger på overmod. En dansk chefstrateg er enig i, at det er gået meget hurtigt.

»Folk har det meget godt, fordi vi ikke har set effekten af told. Markedet faldt 10 pct. og steg op igen med 10 pct. Jeg synes, at det er udtryk for en ekstraordinær stor mængde selvtilfredshed og overmod,« lød det fra topchefen på JPMorgans investordag.

Han vurderer fortsat, at de nuværende toldsatser er »ret ekstreme.«

Mikael Olai Milhøj, der er chefstrateg hos Sterna Capital Partners, er delvist enig i analysen fra den anerkendte topchef.

»Aktieopturen er kommet hurtigere og stærkere, end de fleste havde ventet, men der er også en grad af FOMO (frygten for at gå glip af noget, red.),« siger han og tilføjer:

»Man har kunnet købe aktier billigere.«

Mikael Olai Milhøj, chefstrateg hos Sterna Capital Partners.
Mikael Olai Milhøj, chefstrateg hos Sterna Capital Partners. Foto: Pressefoto.
Vis mere

Men omstændighederne har ændret sig ret markant, efter Donald Trump 9. april annoncerede en toldpause på 90 dage, som endte med at være bunden for aktierne.

Den 12. maj landede en aftale mellem USA og Kina, der yderligere styrkede aktiemarkedernes optur.

Handelskrigen mellem de to nationer var også et »uholdbart« sted, påpeger strategen.

»Nu er vi i en situation, hvor den amerikanske finansminister, Scott Bessent, er steget i graderne, og det tyder på, at der er mere konstruktive forhandlinger,« siger han og fortsætter.

»Det øger trods alt sigtbarheden noget, selvom alle risici ikke er væk.«

Toldeffekterne er heller ikke slået helt igennem på de hårde amerikanske nøgletal. Det er kun på de bløde data, som måler forventning og stemning, at toldhammeren har vist sig.

»Nogle af de værste konsekvenser mangler vi at se, men der kommer til at gå noget tid, før vi ser, hvor store de har været. Her skal man dog huske på, at den mest ekstreme del af handelskrigen har vist sig relativ kortvarig,« siger Mikael Olai Milhøj.

Blandt de fleste økonomer er forventningen, at toldsatserne, som i dag lyder på 30 procent i USA på kinesiske varer og 10 pct. i basistold på varer fra udlandet, vil medføre lavere vækst og højere inflation i USA.

Det er ifølge Mikael Olai Milhøj svært at konkludere på toldhammerens skadesomfang før om tre til seks måneder.

Sterna Capital Partners er undervægtet i amerikanske aktier og overvægtet i europæiske aktier.

Læs også: Flere tusinder: Så meget vil et hus stige i kroner og ører, hvis regeringen får ret

Læs også: Ørsted-aktien brager op

Millionærklubben Eksklusiv: Verdenshandlen skælver - kan de globale forsyningskæder holde?

Efter indsættelsen af en ny, amerikansk administration tidligere på året, synes intet helt at være, som det plejer. Heller ikke i transportsektoren, hvor det finmaskede net af globale forsyningskæder i den grad udfordres og knap nok er til at kende. Men hvad betyder det igangværende opbrud for shipping- og logistikselskaberne kloden rundt, og hvilke vidtgrenede følgeeffekter får det, når det ikke længere er så simpelt for verdens virksomheder at flytte varer fra A til B?
Alt det og meget mere undersøger Millionærklubben den 21. maj ved dette Eksklusiv-arrangement, der naturligvis også kommer omkring relevante investeringsmuligheder set i lyset af de – måske – helt nye tider.

Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:

Peter Sand, chefanalytiker hos Xeneta,

Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,

og Mikkel Emil Jensen, senioranalytiker hos Sydbank.

I løbet af aftenen byder vi også på et glas vin, øl eller sodavand og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer