Sådan finder du det bedste internet til dine behov
Træt af ustabilt og langsomt internet? I denne artikel giver vi fra Altibox fire gode råd om, hvordan du finder det bedste internet til dine behov.

Annonce fra Altibox
Vi har alle prøvet det – man streamer sin nye yndlingsserie eller er dybt koncentreret om gaming. Pludselig bliver internettet ustabilt, og måske ryger forbindelsen helt. Hvordan kan du undgå det? Det giver vi hos Altibox fire gode råd om i denne artikel.
4 trin til at finde det bedste internet
1. Find den rette downloadhastighed
Først er det vigtigt at vide, hvor hurtigt dit internet skal være. Hvis du primært bruger internettet til at læse nyheder og sende e-mails, er en internetpakke med en hastighed på 100 Mbit/s rigelig for dig.
Bor du sammen med flere, og streamer I på flere enheder ad gangen, anbefaler vi en internetforbindelse på mindst 300 Mbit/s. Mange internetudbydere tilbyder også helt op til 1.000 Mbit/s, hvilket sikrer dig den hurtigste forbindelse. Her vil du med garanti ikke mangle hastighed.
2. Sammenlign udbydere
Markedet for internetudbydere kan være en jungle. Start med at researche de forskellige internetudbydere og se, hvilke pakker de tilbyder. Sammenlign de forskellige priser og gør dig klart, hvor meget du er villig til at betale.
Nogle udbydere har WiFi som en del af deres pakke, og andre tilbyder tilkøb. Hos Altibox tilbyder vi en hurtig internetforbindelse inklusiv en trådløs router af den nyeste standard (WiFi 6). Du kan også nemt opgradere dit WiFi-netværk til et mesh-system, der sikrer optimal forbindelse i selv store boliger.
3. Vælg den rette internetteknologi
Når du skal have leveret internet, kan du få det på tre forskellige måder: via fibernet, antennestik og mobilt bredbånd.
Fibernet er mest stabil, fordi internettet er mindst modtagelig for forstyrrelser. Hver husstand har sin helt egen forbindelse og kan derfor ikke blive påvirket af, at naboer eller andre er på netværket samtidig. Fibernet er med andre ord den teknologi, som garanterer den bedst mulige internetoplevelse.
Dit internet kan også blive leveret via dit antennestik, som dog ikke er lige så stabilt som fibernet, men det er et udmærket og billigt alternativ. Vælger du mobilt bredbånd, kan du tage internettet med dig i fx sommerhuset. Dog vil dækningen være mere ustabil, og det er ikke sikkert, at du kan få en god hastighed, hvis du bor udenfor de store byer.
4. Undersøg udbyderens anmeldelser
Hvor positiv feedback har internetudbyderne fået? Hvis kunderne generelt virker tilfredse, er det selvfølgelig et godt tegn. Hvis folk derimod har sendt mange klager, bør du overveje en anden internetudbyder.
Hos Altibox udmærker vi os ved at have Danmarks mest tilfredse kunder. De har nemlig kåret Altibox til at have Danmarks bedste internet i Loyalty Groups årlige undersøgelse "BrancheIndex Internet" i både 2023 og 2024. Her vinder Altibox også på hastighed, stabilitet og WiFi-udstyr.
Med internet fra Altibox kan du derfor glæde dig til både en stabil og hurtig forbindelse.