Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Allerede abonnement?
Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Når man har kysset med en anden til festen, kommer man ikke med til afterpartyet.
Efter det onsdag stod klart, at AaBs cheftræners bliver ny mand i spidsen for 'Bajen', det svenske storhold Hammarby, kunne B.T. også fortælle, at spanierens klausul var indfriet, og han derfor skulle tiltræde 1. marts
Da hovedpersonen selv onsdag blev spurgt, om han var med på flyet til klubbens træningslejr fredag på Malta, var svaret et »ved ikke, det er klubbens beslutning.«
Men der var ingen Cifuentes på flyet fredag – sportschef Inge André Olsen har besluttet at spanieren ikke skal stå for de videre forberedelser og tre kampe på træningslejren, og derfor bliver han hjemme hos familien.
En familie, der tæller en svensk kæreste og tvillinger på halvandet år, som er blandt årsagerne til skiftet til Stockholmklubben.
I stedet bliver det Rasmus Würtz og Oscar Hiljemark, assisterende trænere, der skal forestå træningen på øen i Middelhavet, mens den norske sportschef forhandler videre med Hammarby om en tidligere overgang for Cifuentes – og en ny cheftræner til Superligaens aktuelle fjerdeplads.
Sportschefen har dog ikke kun fokus på trænersædet i flyet og klubben.
På sin hjemmeside skriver AaB således, at det tidligere Randers-talent, Kasper Høgh, der har scoret fire mål for Hobro i forårets første division, tager med til Malta.
Ikke som AaB'er, men som gæstespiller. Foreløbigt.
»Vi har fulgt Kasper længe, og efter konstruktive forhandlinger med Hobro er vi formaliteter fra at have en aftale på plads, så Kasper Høgh er AaB-spiller fra 1. juli 2022, og derfor blev vi enige om, at det giver god mening for alle parter, at han skærper formen på vores træningslejr,« siger Inge André Olsen.
Hvor flysædet, som Kasper Høgh kan overtage fra Cifuentes, går lige op, er der derudover også et helt teenagehold med.
Det er dog ikke en ungdomsrejse, men i stedet AaBs U19-ligahold, der deltager på træningslejren med Superligaholdet.
De kommer til at bo et andet sted på Middelhavsøen, men vil løbende deltage i træningen med Superligaspillerne, ligesom de får to kampe, blandt andet mod det maltesiske ungdomslandshold.