Camila Giorgi forlader tennissporten. Hun har ikke udtalt sig endnu, men hendes navn er på en liste over pensionerede spillere.

Et karrierestop helt i stilhed?

Den 32-årige italiener Camilla Giorgi figurerer lige pludselig på International Tennis Integrity Agencys liste over spillere, der ikke skal i kamp mere, fortæller Gazzetta dello Sport, der skriver, at hun kom på listen 7. maj.

Hun spillede sidste gang ved Miami Open, og hun har ikke sagt noget offentligt om sit karrierestop.

Camila Giorgi fik sin største sejr i Montreal i 2021.
Camila Giorgi fik sin største sejr i Montreal i 2021. Foto: Graham Hughes/AP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Giorgi nåede at vinde fire WTA-triumfer, blandt andet en WTA 1000-turnering, ligesom hun nåede op som nummer 26 i verden.

Ifølge Gazzetta dello Sport betragtes hun som en af de bedste kvindelige spillere i landets historie. 

Hun ligger øjeblikketligt nummer 116 på verdensranglisten efter et år med kun to sejre og seks nederlag. Det ene pådrog hun sig, da hun mødte Clara Tauson i starten af året.

Italieneren har været prof siden 2011, men ser nu ud til at forlade sporten uden et pip.