BT har bedt de tre X Factor-dommere om at give deres bud på, hvilke tre solister/grupper, der går hele vejen til finalen

Hvem går hele vejen og ender i X Factor finalen 2014? Det spørgsmål har vi stillet de tre X Factor-dommere Lina Rafn, Thomas Blachman og Remee, der, bedømt ud fra sidste fredags første liveshow, hver har deres top tre.


Remee:

Anthony og Jasmin, Fie Winther og Henriette Haubjerg

Jeg kan ikke lave en top tre inklusiv mine egne. De er top tre for mig, og jeg mener, at de er de mest helstøbte artister. Men når jeg ser bort fra dem, så er det efter min smag klart Anthony og Jasmin. Det er godt løst af Thomas. Meget relevante og good looking young kids. Der er super karma over dem og deres styrke ligger helt klart i den kemi og stemning, der er omkring dem. Det føles rart og ubesværet, når man lytter til dem. Herefter vil jeg sige Fie, men det er udelukkende på grund af vokalen. Hun leverede ifølge mig den bedste popvokal. Desuden er hun meget inderlig, klar og tydelig. Henriette vil jeg også sige, men der vil jeg bare gerne have, at der skal ske et eller andet sindssygt, der kan få en til at falde fuldstændigt ned fra stolen. For man har brug for at grine og blive overrasket i det her program, og det kan hun sørge for.


Thomas Blachman
:

Mathias Chrøis, Lucy Mardou og Anthony og Jasmin

Hvis jeg skal lave en top tre, jamen så er det da klart Mathias. Nu har han i hvert fald en ekstrem oplevelse af, at han skal hjem og arbejde. Han har et godt look, men hold kæft hvor skal der arbejdes. Så tror jeg meget på Lucy. Hvis man finder hendes skønhed på en eller anden måde i en kombination af, hvordan hun skal bevæge sig og hvilke sange, hun skal synge, så tror jeg, at hun er en rigtig stor sangerinde. Rigtig moden, speciel og anderledes sangerinde. Så hun kunne helt klart ryge i finalen. Og så synes jeg, at Anthony og Jasmin er super cool. Hvis Danmark kan tåle noget, der er så perfekt, cool og moderne, så synes jeg også, at de er oplagte.

Lina Rafn:

Lucy Mardou, Pernille Nordtorp og Steffen Gilmartin.

I hvilken rækkefølge kan jeg ikke sige. Og jeg er jo inhabil i forhold til at bedømme mine egne. Det kan jeg simpelthen ikke. Så derfor må det bliver Remees tre. Det er de artister, som jeg connecter mest med. Så når jeg tager det ud fra, hvilke plader jeg selv ville købe, så vil jeg sige dem.