Der er sparet på tøjbudgettet i den sjette live-udsendelse af X Factor.

H&M, egne sko og lånte klæder. Det er i hvert fald ikke stylisterne der sidder på pengekassen i DR's stort anlagte X Factor semifinale.

Babou er i t-shirts fra H&M, Anne Louise har sine egne sko på og Patricia har klemt sig ned i en buksedragt som hun har lånt fra Blachmans kone.

Det vides ikke, om pengene er sparet til den store finale, som DR bebuder til at blive den største X Factor-finale i universet.

Nogle af dommernes stylister sidder åbenbart bedre for DR's pengekasse end deltagernes. Pernille er i sko fra Chanel, mens Cutfather må leve med Puma-sko.

Der er stadig billetter til finalen i Parken, hvor deltagerne måske trækker i de dyre mærker i den endelige optræden.