X Factor-deltager højgravid

I januar blev hun gift. Og nu er 21-årige Anna Nygaard, der har kunstnernavnet Anna Faroe, i endnu lykkeligere omstændigheder. X Factor-deltageren har nemlig termin om tre uger med sit første barn. Det bekræfter hun overfor BT.

- Ja, det er rigtigt. Vi skal have en lille dreng om tre ugers tid, fortæller hun.

Sangerinden fortæller til BT, at graviditeten er forløbet fint og at både hun og det ufødte barn har det godt. Dog har der været den typiske omgang af morgenkvalme, trang til søde sager og oppustethed. Men parret glæder sig meget til familieforøgelsen.
-  Jeg håber det sker snart, lyder det fra den vordende mor.

Livet som en ung mor bliver helt sikkert hårdt. Det ved Anna også godt. Men derfor har hun bestemt ingen planer om at lægge musikkarierren på hylden. Når barslen er overstået, regner hun med at skulle i gang igen.

- Jeg kan ikke leve uden musik, så selvfølgelig stopper jeg ikke med det, fortæller hun til BT.
Anna Faroe blev nummer fem i X Factor 2010.

Læs også:

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her