Poul Sivertsen mener, at han kun kom til audition foran dommerne i X Factor i 2007, fordi han var et godt grin for tv-seerne

I aften går det igen løs med en ny sæson af DRs underholdningsshow X Factor. For mange har det betydet, at deres stjerne-drømme blev opfyldt, men for nogle har det været en blandet fornøjelse at deltage i showet. Da Poul Sivertsen i efteråret 2007 gik til audition på den første sæson af X Factor, var det med drømmen om at gå videre og vise hele Danmark sit sangtalent.

X Factor 2015

Poul Sivertsen deltog i den første sæson af X Factor, hvor han var til audition, men blev sendt hjem. Han bliver stadig hyret til at optræde til festlige lejligheder og bruger også en stor del af sin fritid på hobbyen løb.Foto: Runaar - Run for Aarhus
Thomas Blachman, Lina Rafn og Remee var dommere i X Factor 2008, hvor Poul Sivertsen deltog.
Poul Sivertsen deltog i den første sæson af X Factor, hvor han var til audition, men blev sendt hjem. Han bliver stadig hyret til at optræde til festlige lejligheder og bruger også en stor del af sin fritid på hobbyen løb.Foto: Runaar - Run for Aarhus Thomas Blachman, Lina Rafn og Remee var dommere i X Factor 2008, hvor Poul Sivertsen deltog. Foto: Benjamin Angus Steen

Den nu 67-årige pensionist fra Aarhus-forstaden Højbjerg har sunget hele sit liv, og han havde en god fornemmelse af, at det ville gå godt. Men mødet med dommerne Lina Rafn, Remee og Thomas Blachman blev en helt anden oplevelse end forventet.

»Lige da jeg trådte ind, begyndte de at grine. Hvordan skal man yde sit bedste, når de sidder og griner, før jeg overhovedet er gået i gang? Jeg blev stresset af, at de sad og grinede, og derfor sang jeg ikke særlig godt,« fortæller Poul Sivertsen.

På YouTube kan man se auditions fra samtlige sæsoner, og blandt dem er Poul Sivertsens møde med X Factor-dommerne.

Klædt i blå skjorte og slips synger den dengang 58-årige mand ’Angels’ af Robbie Williams, og senere optræder han på dommernes opfordring også med Haddaways klassiker ’What is love’.

»Det er så dårligt, at jeg ikke kan forestille mig, at man kan synge meget værre end det,« lyder skudsmålet blandt andet fra Thomas Blachman til auditionen.

Noget at grine ad

Hvad man ikke ser, er, at Poul Sivertsen forud for mødet med dommerne har været igennem en pre-casting, hvor en tv-tilrettelægger sammen med en musikkyndig besluttede, at han skulle til audition foran dommerne.

»Da jeg gik ind i studiet, fandt jeg ud af, at jeg ikke blev valgt til at komme ind foran dommerne på grund af mit talent,« siger Poul Sivertsen og uddyber:

»Jeg er helt overbevist om, at jeg i den situation var en brik i et spil. Man kan sige, at det er det, X Factor går ud på. Nogle er med, fordi de kan vinde, nogle er med, fordi de vil have noget at grine ad.«

Foto: Claus Bech

X1

Udstiller deltagerne

Ditte Dalum Christoffersen, der er mobbeekspert, ph.d. og adjunkt i Center for skole og læring på University College Sjælland, finder det problematisk, at X Factor lader mindre talentfulde deltagere gå videre, fordi de er god underholdning for seerne.

»Det handler om at underholde, og vi vil jo gerne have noget at grine ad og blive forargede over – det skaber spænding. Vi legitimerer det ved at forsvare os med, at de selv har valgt at stille op. Det synes at give ubetinget ret til fornedrelse,« siger Ditte Dalum Christoffersen.

Poul Sivertsen understreger, at han ikke fortryder sin deltagelse i X Factor.

»Jeg tror, det kan føles hårdt for nogle. Jeg kan godt forestille mig, at det må være rigtig svært for et ungt menneske, der har øvet sig og går til audition, og så ikke bliver taget seriøst,« siger han.

Kan føre til mobning

Det er dog ikke kun deltagerne, der kan blive påvirket af deres oplevelser til audition. Også hos seerne kan oplevelsen sætte spor, særligt hos de unge seere.

»I relation til mobning kan problemet blive, at dele af koncepterne i programmerne legitimerer mekanismer, der ligner og kendetegner mobbemønstre. For eksempel udstødelse, latterliggørelse og hån. Og det er ofte voksne mennesker, som børnene ser op til, der gør det helt åbenlyst,« siger Ditte Dalum Christoffersen.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook