En vred udtalelse fra Blachman til Ekstra Bladet efter fredagens liveshow har fået 31-årige X Factor-deltager Sveinur til at kalde den skaldede dommer for racist.

Da Morten Benjamin i fredags røg ud af X Factor, var Thomas Blachman ikke tilfreds. Faktisk mente han, at færingerne stemte på deres landsmand Sveinur af patriotiske grunde, og at han derfor kunne samle stemmer nok til en finaleplads. - Han tager fejl. Blachman burde lære sin matematik ordentligt. Færøernes samlede beboere består af mindre end 1 pct. af det danske kongerige, forsvarer Sveinur sig til bt.dk og afviser, at der kan være tale om patriotisme. - Jeg synes mere,  at det er racisme fra Blachman. De udtalelser er lige i overkanten, lyder det fra Sveinur.

Racisme afviser Blachman dog på det groveste. - Det er sindssygt, at folk ikke kan have højere til loftet. Min udtalelse er arrogant, men også kærlig. Har man en lille smule opløftet livssyn, så kan man også grine af meget af det, jeg siger, lyder det fra den hårde dommer.

Har Sveinur ret i sin kritik af Blachman? Hvad mener du?
Deltag i debatten herunder.