I aftenens udgave af X Factor var dommerne Mette Lindberg og Thomas Blachman, endnu engang i klinch.

Det er i diskussionen om ’The Compititions’ optræden, at Mette Lindberg og Thomas Blachman igen mudhugges.

Mette udtrykker, at hun ikke er helt overbevist af de to 21-årige, nordjyske drenges vokaler, hvortil Blachman vredt svarer:

»Men det var jo dig, der sendte dem videre i sidste uge – det må du vel have haft en idé med?«

Mette Lindberg fortsætter uanfægtet sin tale og tilføjer, at hun synes, at frygtløsheden hos de to drenge er imponerende.

Det tyder altså på kold luft mellem de to, måske på grund af Sarah Glerups exit fra programmet i sidste uge.

Her var det dommer Mette Lindberg, som valgte at sende Sarah Glerup hjem og ’The Competition’ videre til aftenens liveshow.

Remee er da heller ikke bleg for at smide brænde på bålet til de to dommeres mundhuggeri:

Til 21-årige Alex’ optræden siger Mette, at hun synes, at han gjorde det sindssygt godt:

»Det der med at finde en nerve i sin sang, det kan du bare.«

Her afbryder Remee og siger:

»Det var jo også det Blachman rådede dig til at arbejde med i sidste uge.«

Og ’drage-dronnigen’ Mette, som hun blev kaldt af Sofie Linde, er da heller ikke helt uden tænder i sit stik til Blachman.

Hun kommenterer til Clifford og Hein:

»Jeg er vild med den type feed med slowmotion og danserne – det som Blachman har taget ud af hans shows.«

Det var de omdiskuterede drenge fra The Competition, der fredag aften måtte forlade X Factor, efter de røg ud i en omsang og kæmpede om pladsen videre til næste liveshow med Mette Lindbergs unge deltager Mads Christian.