Lina Rafn var en del af den oprindelige dommertrio, der gjorde ’X Factor’ til det mest sete program herhjemme. Hun stoppede dog allerede efter to sæsoner, da presset blev ulideligt.
- Jeg blev så mæt af at være synlig, at jeg var nødt til at forlade programmet. Presset var så stort fra befolkningen og medierne, at det var uudholdeligt til sidst. Samtidig betød min dommertjans også, at Infernal (Linas band sammen med Paw Lagerman) kom i anden række, og det var aldrig meningen, siger hun.
Når hun tænker tilbage til de første to sæsoner, er der et ord, der popper op igen og igen: Sindssygt.
- Jeg husker tilbage på det hele som et stort, sindssygt kaos. Formiddagsbladene havde nærmest en forside hver dag, og hvis de ikke havde nogen historie, så opfandt de bare en.
Jeg tror faktisk, at mediepresset var det hårdeste, for der blev skrevet mange usandheder dengang, og det var ikke godt for mit retfærdighedsgen, siger hun.
Men hvorfor er du nu tilbage som dommer i ’X Factor’, hvis det hele var så sindssygt?
- Jeg har den holdning, at man skal gøre det, man frygter mest, og det gør jeg ved at komme tilbage. Det er altid skræmmende at maks.-teste sig selv - og det bliver du som dommer, når du er oppe imod så kompromisløse og markante personer som Remee og Thomas Blachman.
Samtidig var der noget inde i mig, der sagde, at det var på tide at vende tilbage. Jeg ved stadig ikke, om jeg er 100 pct. klar, men nu springer jeg ud i det, siger en ærlig Lina Rafn.
