Læsernes hårde dom: Du er fejlplaceret som dommer, Anne Linnet!
Chat med Blachman på bt.dk i dag klokken 16 og spørg ind til hans syn på sagen
Chat med Blachman på bt.dk i dag klokken 16 og spørg ind til hans syn på sagen
Bølgerne gik højt mellem dommerne i fredags, da det andet live program af X Factor løb over skærmen. Diskussionen mellem Thomas Blachman og Anne Linnet ville næsten ingen ende tage og Blachman var rasende, da Anne Linnet valgte at sende Blachmans unge deltager Zaina ud af X Factor.
- Det er en skandale det her, rasede han blandt andet efter showet og kaldte det for den største uretfærdighed i X Factors historie, at Zaina blev sendt ud i stedet for den ældre Jonas, der også havde været i farezonen ugen før.
32 procent af brugerne mener derimod, at Anne Linnet gør det godt som dommer i talentshowet.
Generelt var der utrolig dårlig stemning i fredagens liveshow mellem Anne Linnet og Thomas Blachman, der nærmest konsekvent havde besluttet sig for at kritisere hinandens artister, om det så enten gjaldt valget af sang eller om deltagerne sang rent.
Thomas Blachman udtalte ellers i sidste uge, at han for en gangs skyld ønskede en rolig X Factor-sæson uden for meget drama mellem dommerne. Men efter fredagens show lader det til, at fløjlshandskerne er røget af, og vinderinstinktet er kommet frem.