X Factor-deltageren Jógvan samler hele det færøske folk foran skærmen fredag aften når finalen sendes. Deltagelsen i X Factor har fået en fast færøsk fredags tradtion rykket.

Jógvans deltagelse i X Factor bliver massivt dækket af den færøske presse, og fredag aften er ikke en undtagelse.

»Alle ser det, for han er jo vores,« siger Palma Jakobsen til BT. Hun er fotograf på den færøske netavis Portal.fo.

For færøerne er det en fast tradition at se bango fredag aften, hvor man kan sidde og spille med.

»Det er ikke noget, man skipper, for det er blevet en fast fredagsting, så der er nærmest tomt på gaderne fredag aften på Færøerne,« forklarer Palma Jakobsen.

Læs også:

Efter første liveshow lavede Palma Jakobsen og hendes kollega Anja Jakobsen et tv-klip hjem til Færøerne, hvor Jógvan siger tak for støtten, og håber at bango spillet bliver flyttet, til efter X Factor bliver sendt, så de kan se ham optræde.

»Efter at Jógvan havde sagt det skete der store ændringer, for fredagen efter havde man ændret programtidspunktet, så det blev sendt efter X Factor,« siger fotografen der også har dækket tidligere sæsoner af X Factor.

Læs også:

For færøerne giver det en stærk nationalfølelse, at der er en af deres egne, der er med i X Factor, og som er kommet hele vejen til finalen.

”I aften holdes der 'X Factor-aften' der hvor Jögvan kommer fra, hvor alle kan komme med. Der er koncerter, og X Factor bliver vist på storskærm,” siger fotografen Palma Jakobsen.

Foto: Árant Berjastein
Vis mere

I Fuglefjord hvor Jógvan er opvokset hænger der en kæmpe plakat med teksten »Tillykke med finalepladsen Jógvan«.

Læs også:

På Færøerne bor der 48.000 mennesker og ifølge Palma kender alle stort set hinanden.

”Alle kender på en eller anden måde hinanden på Færøerne. For eksempel er Anja (red. journalisten) Jógvans mors kusine, der har dækket X Factor i alle årene. Der er altid en eller anden, der har et bekendtskab til Jógvan, hvis man spørger der hjemme,” lyder det fra Palma Jakobsen.

For mange på Færøerne har den rockede solist en stor betydning for de unge, der drømmer om at blive noget inde for musikken.

”Han har en stor påvirkning for andre unge på Færøerne. For Jógvan er en helt almindelig dreng, der ikke har gået på musikskolen, han interesserer sig for musikken, og gør hvad han kan lide, og det er bestemt en inspiration for andre unge mennesker,” fortæller Palma Jakobsen der skal dække X Factor finalen i Herning.