For trioen Ivarsson, Bang & Neumann var finaleaften stadig noget helt særligt, selvom de ikke fik lov til at optræde med deres vindersang.

»Det er overvældelse, det kan ikke sammenlignes med noget. Det er helt vildt,« fortæller Mathias.

For de tre unge mennesker slutter festen dog ikke helt, de har nemlig allerede de næste måneder dækket godt ind med musikjobs. Den 21-årige Mathias fortæller til BT, at de har fået 14 jobs ind til videre.

Læs også:

Den store opbakning der har været, har været utrolig overvældende for Markus.

»Vores sang ligger nummer tre på Itunes, så der kan man ikke sige andet end wauw,« siger han. Hvor til Mathias afbryder: »Nu skal vi snart ud og optræde og der vil vi fyre den af, og så vil vi skrive musik sammen og så må vi tage den derfra«.

Selvom hele X Factor rejsen har været noget af det vildeste gruppen har oplevet, glæder de sig dog til at komme tilbage til hverdagen, særligt Josefin ser frem til en mere rolig hverdag.

»Det bliver dejligt at komme tilbage til skolen og komme hjem til min familie. Jeg ligger i øjeblikket meget bag ud i forhold til skolen, og det er jeg ret ked af,« forklarer Josefin.

Læs også:

For Josefin synes hun det var velfortjent at Emilie Esther og Jógvan  var dem der stod til sidst i finalen.

»Jeg synes det var fortjent at Emilie og Jógvan røg i finalen. Men det kunne da også have været rart hvis vi kom det længere og fik sunget vores vindersang,« påpeger hun.