Ida ikke længere storfavorit
Den 22-årige Morten Benjamins smukke fortolkning af et klubnummer i sidste uges liveshow, har sikret ham popularitet hos bookmakerne.
Den 22-årige Morten Benjamins smukke fortolkning af et klubnummer i sidste uges liveshow, har sikret ham popularitet hos bookmakerne.
Indsatsen i sidste fredags liveshow fra den sårbare Morten Benjamin ramte både danskere og dommere. Derfor har han sneget sig op på en delt førsteplads med Ida hos bettingfirmaerne.
- Morten Benjamins optræden i første live show var jo intet mindre end fænomenal. Derfor haler han nu også ind på Ida, som samlet vinder af X Factor. Vi er i hvert fald overbeviste om at ingen af de to forlader showet på fredag, hvorfor vi giver hele odds 100,00 på dem begge, fortæller Frederik Skov fra bet24.com.
Også hos Danske Spil og NordicBet er der stor tillid til de to unge sangere.
Desværre slipper Randers-pigen Katrine nok ikke for at gense farezonen i fredagens liveshow. Ingen af bookmakerne har store forventninger til Cutfathers lillepige, der ellers har lovet mere modenhed og en bedre performance.
- Katrine viste langtfra samme talent som de øvrige deltagere. Hun virkede meget nervøs, og hvis denne nervøsitet ikke er væk fredag aften bliver det til et farvel til hende, lyder det fra Jan Trier fra Danske Spil.
Den 27-årige mor skal altså virkelig synge sig ind i hjerterne på tv-seerne, hvis hun skal håbe på at gå videre efter i aften.
Du kan følge Katrine og de andres kamp i aften live på DR1 kl. 20.00