Fredag aften måtte det første par forlade denne sæsons X Factor efter et liveshow. Og det gik bestemt ikke stille for sig.
For en meget vred Thomas Blachman rasede gevaldigt over Pernille Rosendahl. Bl.a. sagde den skaldede dommer til B.T.:
- Hvad fanden sker der? Hun skal da bare sige yes til eksperimentet. Der er en etage, der ikke eksisterer. Det er magtmisbrug det her.
Det skete efter Pernille med sin afgørende stemme valgte at Phuong og Rasmus skulle forlade X Factor, mens Katrine skulle have en chance til.
Facebook vrede
Men det er ikke kun Thomas Blachman, der har set sig vrede på Pernille Rosendahl. Hendes Facebook-profil er nemlig fuld af mindre tilfredse tilkendegivelser.
Langt de fleste er godt vrede over hendes endelige valg. Og 'skandale' er et rammende ord for, hvad flere folk føler.
LÆS OGSÅ: Blachman raser: Jeg går amok på Pernille
- Du er en skandale, skriver Jes Høyer-Mikkelsen.
- Skandale Pernille!!!! Du siger du er musiker, og så vælger du Katrine!!! Jamen det er jo fuldstændig ude i hampen!!! Programmet hedder X Factor HUSK DET, skriver Benjamin Holstebroe. Noget som ni personer synes godt om.
Pernille lagt for had
Og enkelte går endda så vidt som at lægge X Factor-dommeren for direkte had.
- Jeg hader dig Pernille!!!!!!! Du tog det fuldstændigt forkerte valg!! Det kan godt være du er med i et band, men det betyder ikke du ved hvad musik er, skriver Marianne Nguyen.
Andre er bare glade for, at Pernille Rosendahl stopper efter denne sæsons finale i Herning.
- Hold kæft jeg er glad for du stopper som dommer efter denne sæson :)!. Det der var da klart bunden, skriver Sean Poulsen.
Også kram til Pernille
Det er dog ikke alle, der er vrede på X Factor-dommeren. Flere personer giver også positive tilkendegivelser. Ligesom mange ikke bryder sig om den hårde tone på Facebook-siden.
- Jeg er nu ligeglad med, hvad du vælger. Du vælger det, du selv føler er det rigtige - og du har altså forstand på det der! Så må folk flippe ud :-) kram til dig P., skriver Emma Weiling Østergaard Nielsen.
SE BILLEDERNE:
Andre tager en meget direkte og skarp afstand fra de hårde ord på Facebook-profilen.
- FY FØJ, hvor burde folk skamme sig.. Hvad er det for en verden vi lever i, har lige scrollet engang ned ad væggen her, og læser de grimmeste ting om pernille, hendes musik og karriere, helt ærligt folkens, så slap dog lige af!!!






















