Der var mødt en række kendte personer op på den røde løber, da X Factor-finalen fredag aften blev afholdt i Jyske Bank Boksen. BT spurgte dem, hvad X Factor betød for dem og hvem de ville synge duet med hvis de fik chancen.

For Rasmus Bjerg var han ikke et øjeblik i tvivl om, hvem han skulle synge sammen med.

»Jeg skulle da helt sikkert synge med Baraa. Han er da for sej, han er sgu en dygtig dreng,« fortæller skuespilleren Rasmus Bjerg, der er inde til X Factor med sine børn.

For skuespilleren der ofte ses inde for satiregenren er X Factor noget helt særligt.

»Det er et hyggelig fredags event, der er ikke meget, der kan samle familien, men ved X Factor kan vi samles. Så X Factor betyder også noget for stabiliteten i vores familie,« siger Rasmus Bjerg.

Læs også:

Der var også politikere at spotte på den røde løber, en af dem var Margrete Vestager der ville synge duet med et af sine største idoler.

»Jeg er kæmpe Tina Dikow fan, jeg synes hun er fantastisk. Men jeg tror ikke, jeg vil være bekendt at ødelægge hendes fantastiske stil,« siger den tidligere økonomi- og indenrigsminister.

For Margrete Vestager er det ikke kun hendes børn der glæder sig til X Factor finalen.

»Mine piger de glæder sig, men jeg glæder mig også selv rigtig meget. Vi har fuldt X Factor hele sæsonen, og det har jo været en rigtig god sæson,« fortæller hun.

Læs også:

For skuespilleren Nikolaj Lie Kaas var det ikke helt nemt at vælge hvem han skulle synge sammen med, men synes det kunne være sjovt at synge sammen med folketingsmedlemmet Frank Aaen. Nikolaj Lie Kaas er inde og se X Factor med sine børn og kone og et par venner.

For den garvede skuespiller der selv har stået foran kameraet flere gange, glæder han sig til at opleve X Factor i Boxen.

»Det er et fedt program, jeg glæder mig til at se det, der er jo vildt mange mennesker,« fortæller Nikolaj Lie Kaas.